Får din hund eller kat lopper, er der ingen grund til panik, blot omtanke.
Vinteren er lige om hjørnet. Lopperne ser man ikke helt så meget til som om sommeren, men det betyder på ingen måde, at problemet er væk. Det er netop nu, at man skal i gang med de forebyggende behandlinger, hvis man vil undgå et kæledyr med lopper.
Lopper er stadig den mest udbredte parasit blandt hunde og katte, og absolut ikke uden grund. Både i deres spredning og reproduktion er de imponerende effektive, og derfor er der nogle få men afgørende ting, man bør holde sig bag øret, hvis hunden får lopper, og man skal have succes med hurtigt at komme problemet til livs.
En effektiv plage…
Kløe er det mest fremtrædende symptom på et loppeangreb hos hunde. Kløen kan få hunden til at slikke eller gnave på huden, hvilket kan resultere i hårtab og i akut fugtig hudbetændelse.
Men blot at kaste sig over de levende lopper som øjet ser, vil ikke gøre den store forskel på sigt. Kun 5% af en hunds eller kats loppeangreb, udgøres af voksne lopper. De resterende 95% er loppernes æg, larver og pupper, som ikke er umiddelbart synlige, når pelsen kæmmes.
På bare tre uger kan en enkelt loppe blive til 1.000, så har man først fået lopperne ind, handler det om at komme i gang med en grundig behandling så hurtigt som muligt. Loppens evne til hurtigt at reproducere sig, samt puppernes hårdførhed kan gøre en loppeplage temmelig langtrukken. Stuetemperaturen i opvarmede hjem giver lopperne gode betingelser for overlevelse og opformering.
Derfor oplever mange desværre også et nyt loppeangreb flere måneder efter det første er bekæmpet, og så må man starte forfra med behandlingen.
Forebyggelse og behandling
Forebyggelse er den bedste behandling – sådan siger et gammelt dansk ordsprog. Og særligt når vi taler om lopper er netop dette ordsprog meget aktuelt.
Vælger man først at behandle, når man har fundet lopper på sit dyr, skal man regne med, at man kun rammer toppen af isbjerget. Da pupperne kan overleve længe i miljøet, skal man ofte behandle i flere måneder, for at komme loppeproblemet til livs.
Men loppeforebyggelse og loppebekæmpelse er ikke så svært som det kan lyde, men det er vigtigt at vælge den rette strategi, samt holde behandlingen ved lige for at opnå det ønskede resultat – et loppefrit hjem.
Behandling af dyret året rundt samt grundig rengøring af hjemmet, er derfor vigtige elementer.
Advantage® dræber både de voksne lopper på dyret og loppelarverne i dyrets omgivelser. På den måde brydes loppens livscyklus 2 steder, og det formindsker risikoen for, at loppeproblemerne genopstår – både på dit kæledyr og i dets omgivelser. Vil du sikre dig mod nye loppeangreb, bør en loppebehandling holdes ved lige. Så længe man sørger for, at bruge Advantage korrekt og med 4 ugers interval vil du med stor sandsynlighed undgå lopper.
Er der flere dyr i husstanden, bør alle dyrene behandles med Advantage.
At forhindre et loppeangreb ved at komme det i forkøb før det opstår, vil i alle sammenhænge være betragteligt lettere for både dyr og for ejer.
Konsekvenser af loppeangreb
Konsekvensen af et loppeangreb er ikke bare ubehag i form af kløe. Det kan hurtigt udvikle sig til infektion i huden, eller loppeallergi, og så er der ingen vej uden om en tur til dyrlægen. I særlige tilfælde af loppeangreb kan det medføre sygdomme som fx bændelorm, hvilke kan overføres af lopperne.
”Indholdet i denne artikel leveret af Bayer Animal Healthcare”