Livvagt og bedste ven

 

Sin herres yndling, kraftkarl, rottefanger, meldehund, alarmklokke … Den røde og opvakte irske terrier har mange kælenavne, og den passer til det hele!

Tekst og fotos: Iben Danielsen

 

Man kalder den irske terrier for nationalhunden, og ofte er irere og Irland jo beskrevet netop som sådan, rødhårede og temperamentsfulde med en egen vilje og gennemslagskraft, en rigtig ’Dare Devil’, kraftkarlen, som er kælenavnet hjemme på den grønne ø.

Blandt de mange terriere er den også en af de ældste og oprindelige, med fast racebeskrivelse siden 1875, og bare få år efter opstod Irish Terrier Club. En af grundene til den store popularitet er måske forfatteren Jack Londons romaner om Jerry og Michael. De stammer fra 1915 og handler om en handlekraftig hund, der overlever et hårdt og barsk liv. Det var London, der også skrev andre kendte vildmarksfortællinger som ’Når naturen kalder’ og ’Ulvehunden’.

Populær rottefanger

Den irske er en af de terriere, som ofte omtales som rottefanger, og det har arbejdere og bønder levet højt på i hjemlandet og senere overalt i Europa og USA. Under 1. Verdenskrig var det den lille, kvikke langbenede hund, man trænede som meldehund i skyttegravskrigens kaos. Den var hurtig, loyal og frygtløs og meget populær. I et gammelt irsk skrift står terrieren beskrevet som ’den lille mands livvagt, bondens ven og den fine herres yndling’.

I Danmark er det dog stadig væk en af de mindre udbredte terrierracer, og det skyldes måske, at sådan en hund skal have modspil og opgaver; lige så tro og hengiven den er, lige så modig og kampberedt er den også. Men den er også kendt som en god familiehund, og den er let og opmærksom at arbejde med.

Aktivitet

Der er gang i den irske terrier, og den kan være dominerende over for andre hunde, men den er ikke udpræget aggressiv. Det er en af den slags hunde, som giver lyd, når der kommer fremmede, og når det er overstået, tager den sig kærligt af dem, der er velkomne. Irerne er gode til de fleste aktiviteter, også mere organiserede ting som agility og andre intelligensopgaver. I USA har man for nylig med stort held uddannet en irsk terrier til redningshund.   

Den irske terrier er til dig, der:

  • synes om livlige og loyale hunde i mellemstørrelsen
  • ønsker en robust og temperamentsfuld følgesvend
  • har tid til at beskæftige dig med hunden.

 

Den irske terrier er ikke til dig, der:

  • ønsker en stille og rolig tæppesover
  • ikke orker at trimme den stride, røde pels jævnligt
  • ikke kan leve med selvstændige hunde med attitude.

Case Story: Fire rødhårede irere med kant

Det er aktive hunde, og de giver gerne lyd fra sig, men lige så hurtigt falder de ned igen og er kælne og nysgerrige – sådan er den irske terrier.

I skovhuset i Gilleleje bor Alma, Asta, Olga og Ole, de fire røde irske terriere, og så bor naturligvis også Mads Breckling og Allan Mæland samt den lige så røde kat, Marnie.

Hundene viser vejen, de giver lyd og er nysgerrige, når der er gæster, men lige så rask deres interesse er, lige så hurtigt falder de til ro og hygger sig. Det er hunde med kant, som Mads og Allan udtrykker det, hver hund har en stærk personlighed og et godt og stabilt ego, og det er det, de to understøtter og elsker ved at leve med den temperamentsfulde og aktive hunderace.

 Den rigtige race

”Det handler jo ikke kun om udseendet, selv om de ser så skønne ud. Det handler mest om temperament og udstråling. Vi kan lide hunde, der giver lidt modspil og har rigtig meget energi. Før havde jeg gravhund, og Allan havde basenji, så vi ledte efter en hunderace, vi begge ville synes om,” fortæller Mads Breckling.

Så de gik på research efter noget specielt, noget udfordrende og smukt, og det blev den irske terrier. De fik god hjælp af nogle af de danske pionerer i avl af irske terriere i Danmark, Kennel Kippo Kift, som også har kontakter til hunderacen i Tyskland.

 Ole og Alma

Den første hund blev Ole, eller Olé, som han hed i begyndelsen. Han er seks år i dag og en rolig og meget grounded irsk terrier. Han kom oprindelig fra Spanien og blev fløjet til Danmark, da han var omkring de fem måneder. ”Lige da han ankom, var han rædselsslagen, og han led en smule af separationsangst. Jeg havde ham med på arbejde, da jeg dengang havde butik på Strøget i København, og samtidig indtog han jo stuen og sofaen og vores hjerter”, fortæller Mads.

”Og desuden fik han de bedste udtalelser, da vi dukkede noget uforberedte op til en verdensudstilling i Herning. Vi stod der i shorts og med et par campingstole, men han blev bedste hvalp, og senere er han blevet dansk champion og klubchampion. Men netop fordi han var så ked af at være alene, så skaffede vi hurtigt endnu en hund. Det blev Mille. Hun var bare så skøn, men hun stak ud af sin hundesele og blev kørt over, før hun var voksen. Det var en skrækkelig oplevelse.”

”Vi var sikre på, at vi hurtigt skulle skaffe en ny irsk terrier, og det blev Alma fra Kibbo Kifts kennel på Fyn. Det var et godt match. Alma og Ole er bare perlevenner.”

 Egne kuld med Asta og Olga

For to år siden fik Alma og Ole deres første kuld hvalpe. Der var tre, og de boede i hele huset, ligesom Mads og Allan besluttede at beholde en tæve. Det blev så Asta, og senere har de beholdt endnu en hvalp fra Almas næste kuld med en anden han, det er Olga. Hun er fra december 2015.

”Hun er bare så god, hun har en fest, når hun er i ringen, og hun har allerede fået priser som bedste hvalp.”

Både sofahyggere og vagthunde

Så nu lever de med fire hunde, en han og tre tæver, og netop fordi det er irske terrierhunde, så kræver det lidt.

”Vi er ikke sådan nogen, som går til træning og på hundeskole, og de går altid i snor. Det interessante er at følge deres liv og samspil. De hunde elsker hinanden, men de er samtidig på vagt. Hvis en er i sofaen, så kommer de andre også. De to helt unge hunner er stadig ved at finde deres plads i hierarkiet”, siger Allan.

”Det gode ved de her hunde er jo, at de har kant. De er med og aktive, og de giver gerne lyd fra sig, men lige så hurtigt falder de ned igen og er kælne og nysgerrige. Vi ligger næsten altid hele flokken i sofaen og hygger os,” siger Mads.

”Ja, mange gange bliver det de fire hunde samt katten i sofaen og så os på gulvet”, fortæller Allan.

Mads lufter hunde

Det er mest Mads, som lufter de fire hunde i skovområderne og ved stranden i nærheden.

”Når vi møder andre hunde, så ryger de lige op og hurtigt ned igen. De har nok i sig selv og er ret territoriale. De har den der attitude over for hundene, hvad laver I der? Og så et ok, jeg skulle bare lige spørge! De har det meste i kæften, og jo større de andre hunde er, jo mere lyd kommer der ud af terrieren.”

Allan trimmer hundene

Det er Allans opgave at trimme hundenes stride pels, og det skal ske jævnligt. Faktisk synes hundene godt om det, og Allan, som tidligere var dyrepasser i zoo, kan lide at arbejde med hundene og modellerer lidt i over- og underpels, så den irske terrier får sit helt rigtige opvakte udseende. Der skal være skæg, og der skal være øjenbryn.

Allan og Mads havde også deres nye hvalpeejere på et lille kursus i trimning i foråret. Og der fik ejerne tilbud om, at hundene kunne få limet ørerne.

”Det lyder ikke så rart, men det er en helt smertefri proces, så ørerne falder rigtigt og foldes ind mod hundens ansigt. Det giver hundene det der kvikke og årvågne ansigt med spillende øjne og ører. Det er ikke nødvendigt, men hvis man ønsker den silhuet, som den irske terrier skal have, så bør man gøre det i hvalpealderen.”

BARF giver rolige terriere

Mads og Allan giver deres hunde BARF, det rå hundefoder, og det har de fået fra starten.

”Vi har ’barfet’ begge vores kuld hvalpe på råfoder, fra de var i tre- til fireugersalderen, og Alma og Ole blev hurtigt kørt over på BARF, da vi fik dem. Det fungerer rigtig godt, og det var interessant, da vi havde besøg af irske terrier-kendere, mens vi havde det seneste kuld på seks hvalpe. Vores gæster kommenterede, at det var nogle meget rolige hvalpe, og vi tror, at det er BARF’en, som gør dem rolige,” siger Mads.

”De bliver ikke fyldt op med tilsætningsstoffer fra tørfoderet, og de får ikke tomme kalorier. Derudover bliver de også robuste i maven, da de får forskellige foderemner i løbet af en uge.”

Kennel Jumpout No Fear

”Det er så skønt at have flere hunde, vi kunne aldrig finde på andet. Det er også sjovt at se, hvordan de er sammen, og de signaler, de sender. De kan bare holde sig beskæftiget rigtig længe. Da vi fik de andre hunde, så tænkte jeg, her har jeg kastet med bolde og trukket i kæppe med Ole dag efter dag, og så da de andre kom, så havde jeg det sådan, ’nå, er det sådan, den leg skal leges!’,” siger Allan.

”Hvordan fremtiden ser ud? Det er svært at sige. De tre tæver skal lige finde hinanden i hverdagen, så er vi klar til flere hvalpe i 2017. For det er så skønt at introducere hunden og temperamentet til nye hvalpeejere,” siger Mads, som har kennel Jumpout No Fear.

 

 

 

 

 

RELATEREDE ARTIKLER

Seneste

Populære

Airbnb for hunde

Hundeejere er sjældent glade, når de af den ene eller den anden grund er nødt til at forlade deres hunde i nogle dage. Hvis venner

Læs mere »