Der er glade dage i vente med en cockerspaniel, for den kender ikke til sure miner, fortæller Hanne og Jørgen. Hanne kalder den langørede Sandy for deres barn, nu hvor de store er flyttet hjemmefra. Og det er med det samme tydeligt, at der er tale om en hund, der hopper lige ind i hjertet på en.
TEKST & FOTO: Cecilie H. Nøhr
”Det er en familiehund, så det basker!”, lyder det fra Hanne Nøhr, der sammen med sin mand Jørgen har hunden Sandy. Og det er også ren familiehygge, når de sidder klar til at snakke om deres rottweiler-farvede hund i deres hyggelige havehus på Møn. Imens sidder Sandy på skift i havesofaen ved dem og ude i det gode vejr, hvor den prøver at fange en kølende brise.
Sandy er en F.T. cockerspaniel, der har rundet de tre år. Det er specielt Jørgen glad for, da Sandy derfor har nået en alder, hvor den kan blive en rigtig god jagthund.
”Vi valgte en F.T. cockerspaniel, fordi den både skulle være jagthund og familiehund. Det blev F.T.’eren frem for den almindelige, fordi de er bedre til jagt. Vi har før haft en springer spaniel, som vi også var rigtig glade for, men cockerspaniels er mere rolige og derfor gode familiehunde. Hvis vi kun skulle have en jagthund, havde vi valgt en springer spaniel igen, men en cockerspaniel kombinerer familie og jagt godt,” forklarer Jørgen.
Nu er Sandy også en stille og rolig hund, der ligger og slænger sig i havemøblerne, mens den prøver at lokke Hanne til at nusse den på maven, men ligesom de fleste andre hunde, havde Sandy en vild periode som hvalp.
”Jeg får at vide af mine børn og svigerbørn, at den var helt vild og løb på væggene, men jeg husker ikke, at det var så slemt, som de siger. Men det er nok meget normalt, at man glemmer det, når det er overstået – ellers fik man jo aldrig hund igen,” griner Hanne.
Hanne og Jørgen løste problemet med den vilde hvalp ved at købe et hundebur til stuen, hvor Sandy sov om natten.
”Så faldt den helt til ro. Jeg tror, det var, fordi den ikke skulle koncentrere sig om mere end bare at være i sit bur og slappe af. Efterfølgende skulle Sandy passes et sted, hvor vi ikke havde fået sagt, at den sov i buret, og så måtte de høre på en hylende hund hele natten. Det blev simpelt hen dens helle. Nu har vi erstattet buret med nogle puder, men det har der ikke været problemer i,” forklarer Hanne.
Selv om det var hårdt at have en overgearet hund, er de ikke i tvivl om, at det var den, det var mest synd for.
”Når vi kom hjem og var sure over de ulykker, den havde lavet, blev den frustreret. Nu kommer vi hjem og er glade for, at der ikke er lavet ulykker, og så bliver den glad for at se os,” fortæller de, mens Sandy ligger meget stille og uskyldig ved siden af. Kan den virkelig have været en vildbasse? Men et øjeblik efter kommer jagthunden op i den, og der er noget på den anden side af stakittet, der skal undersøges. På nul-komma-fem er hun løbet hen til den forbipasserende hund, der lige skulle tjekkes.
Spaniels er favoritten
Sandy har allerede været igennem et jagttræningsforløb for unghunde og var da også med på jagt sidste år, men det er først nu, at dens jagthunde-potentiale virkelig begynder at vise sig, og legetøjsænderne, der ligger rundt omkring i haven, skal skiftes ud med rigtige ænder, når den skal med på de forskellige haglgevær-jagter.
Hanne og Jørgen har haft næsten alle typer jagthunde igennem tiden. En tysk ruhåret, tre forskellige labrador-blandinger, en springer spaniel og en cockerspaniel, men spanielerne har været favoritterne.
Selv om de vælger hunde, der har jagtinstinkter, er det ikke altafgørende for dem, at det bliver gode jagthunde.
”Vi havde en labradorblanding, der var skudræd, men derfor var den et familiemedlem alligevel. Og faktisk endte en af dens hvalpe med at blive en fantastisk jagthund,” forklarer Jørgen, mens Hanne nikker med en selvfølge over, at de beholdte den skudræde hund.
De fleste af hundene har dog været glade for at gå på jagt, og de bliver meget glade og ivrige, så snart Jørgen tager jagtgeværet frem. Faktisk så glade, at han bliver nødt til at gemme det, hvis han skal af sted uden dem.
For at gøre det mest sandsynligt at Sandy ville blive en ivrig jagthund, er den købt ved en kennel, hvor hvalpene var avlet til jagt, og man slet ikke kunne få lov til at købe fra, hvis ikke man var jæger. Så selv om Sandy også skulle være familiehund, var det aldrig på tale at købe hvalp fra et opdræt, der ikke brugte hundene til jagt.
”Vores lille barn”
Selv om det skaber et tæt bånd mellem hund og ejer at gå på jagt med dem og jagttræne dem, er der ingen tvivl om, hvem der bliver gået til, når der skal hygges derhjemme – Hanne.
”Det er det bedste ved at have hund. Når de skal nusses og pusles om. Ja, selskabet. Og cockerspaniels er bare altid i godt humør. Det er jo blevet vores lille barn, nu vores egne er flyttet hjemmefra,” siger hun.
Sandy er også med til så mange ting som muligt.
”Altså vi slæber hende ikke med hjem til alle mulige, men når vi er hjemme ved vores børn og svigerbørn eller andre, hvor det er helt okay, er den selvfølgelig med,” siger Jørgen, der hurtigt bliver efterfulgt af Hanne:
”I forrige weekend var vi i Jylland, og havde jeg vidst, at man måtte have hund med på hotellet, så havde vi også haft det.”
De vender hurtigt situationen med hinanden og bliver enige om, at Jørgen trods alt ikke kunne vide, at man måtte have hund med, for så ville han også have valgt at tage Sandy med på tur i det jyske.
Når man har hund som et familiemedlem, kan det være rigtig hårdt at miste dem, når deres tid er kommet. Hanne og Jørgen fortæller, at de som regel har haft to hunde, når det er blevet den ene hunds efterår, og at det trods alt gør det lettere. Sandy blev også en del af familien, inden de måtte sige farvel til deres springer spaniel, Sascha.
”Det er rart at have flere hunde i overgangen, og så forkæler man nok den ene lidt mere, når den anden er væk. Men når Sandy engang skal herfra, skal vi ikke have flere hunde. Der er vi gået på efterløn, og så skal vi være så meget i vores sommerlejlighed i Tyrkiet som muligt,” siger Hanne fast og bliver suppleret af Jørgen:
”Man skal huske at tænke fremad, når man anskaffer sig en hund. Når først Sandy er blevet gammel, og inden en eventuel ny hund også bliver gammel, er vi blevet omkring de 80 år. Man glemmer nogle gange at tænke på, at det altså er en investering, man har i mange år.”
Og Hanne mener bestemt også, at det har sine fordele at nøjes med en enkelt hund. Det betyder nemlig færre efterladenskaber, der skal fjernes i haven.
Sandy er ung endnu, og hendes praktiske karriere er knap begyndt, så selv om både Hanne og Jørgen udelukker muligheden for at få endnu en hund, er der mange gode hundeår tilbage for den mønske familie, hvor den søde kælepot er blevet et ekstra barn, der ikke flytter hjemmefra lige foreløbig!
Oprindelse
Cockerspanielen stammer fra England, selv om man længe troede, at dens ophav lå i Spanien og først kom til England i 1100-tallet. Derfor fik den navnet ’spaniel’. Frem til slutningen af 1800-tallet skelnede man ikke mellem forskellige spaniel-typer, men kun mellem 2 størrelsesklasser i forbindelse med jagt. Cockerspanielen var i den lille gruppe på under 11 kilo, der blev brugt til at rejse og apportere vildt. Den viste sig særlig egnet, når det kom til jagt af skovsnepper eller woodcocks, som de hedder på engelsk. Det gav den elskede jagthund sit definerende navn cocker.
Udseende
Den er kompakt, men har et harmonisk udseende. Pelsen er halvlang og meget blød med længere faner, der samler sig ved ører, haser og hale.
Temperament
En cockerspaniel har to dominerende sider. På den ene side er det både en blid og hengiven familiehund og på den anden side en intelligent, beslutsom og viljefast jagthund. Derfor kræver det disciplin, træning og aktivering, hvis man vil have de to sider til at gå op i en højere enhed. Vil man lægge arbejdet i det, er der dog næsten aldrig problemer med den livsglade hund.
Vidste du, at …
Man skal være opmærksom på, om man taler om cockerspanieler med en englænder eller en amerikaner? Hvis du snakker om en cockerspaniel, vil en amerikaner nemlig tro, at du taler om en langhåret amerikansk cockerspaniel, jo mindre du forklarer, at det er en engelsk cocker. Til gengæld vil en englænder være overbevist om, at det er en engelsk cockerspaniel, medmindre du udtrykkeligt siger, at det er den amerikanske, du snakker om.
Sådan skal en cockerspaniel se ud:
Hoved
Skallen er veludviklet og er hverken bred eller spinkel. Næsen fremstår kvadratisk med markeret stop placeret midt mellem næsespids og nakkeknude.
Øjne
Øjnene skal være brune eller mørkebrune. Hvis det er en lys cockerspaniel, kan farven ramme mørk nøddebrun, men aldrig lysebrun. Øjnene skal være runde, men ikke udstående.
Ører
Ørene er sat på højde med øjnene, og de dråbeformede ører med faner skal kunne nå frem til næsespidsen. Pelsen er silkeblød.
Hale
Halen er sat en smule lavere end ryglinjen og bæres vandret.
Pels
Pelsen er ligesom på ørene silkeblød og ligger tæt ind til kroppen. Den halvlange pels er fanedannet ud fra krop, ben, haser og hale. Pelsen må være bølget men ikke krøllet.
Mål og vægt
Hanners skulderhøjde er typisk omkring 39-41 cm og tævernes omkring 38-39 cm. Vægten er cirka 12,5-14,5 kilo.
Poter
Faste med tykke trædepuder.
Du kan læse mere om cockerspaniel på www.spaniel-klubben.dk.
Værd at vide
Historie
Oprindeligt mente man, at cockerspanielen nedstammede fra Spanien, hvor de gamle spaniels blev ført ud i resten af Europa i 1100-tallet, hvilket gav dem deres navn. Nu mener man dog at spanielen stammer fra England, hvor den var særligt populær. Man begyndte at avle dem i forskellige retninger, selvom de oprindeligt ikke var set som en selvstændig race. Det resulterede i to typer jagthunde. Dem over 11 kg, der skulle jage vildtet op, og den mindre, der skulle rejse og apportere vildt. Den lille, charmerende jagthund viste et særligt talent til jagt af skovsnepper (woodcocks), hvortil den fik sit navn, cockerspaniel. I 1892 blev jagthunden anerkendt som en selvstændig race. I dag bliver racen stadig væk brugt til jagt, men også i høj grad som familiehund.
Aktivitet og motion
Cockerspanielen er en meget intelligent hund, der kræver en fast disciplinering, da dens beslutsomme hoved ellers vil prøve at tage styring. Det er oprindeligt en jagthund, og den kræver derfor også meget motion og aktivering.
Temperament
Hunden er mild og hengiven, men kan virke overvældende af livsglæde. Som sagt skal man være opmærksom på hundens intelligens, da det giver den en stor beslutsomhed.
Pleje
Cockerspanielens pels er halvlang og meget blød, hvilket gør, at den nemt filtrer. Derfor er det vigtigt, at man børster pelsen jævnligt.
Levealder
Den forventede leveralder er mellem 12 og 15 år.
Tre andre typer spaniel
Amerikansk cockerspaniel
Den amerikanske cockerspaniel kendetegnes især ved sin hovedform og sin store, flotte pels. Pelsen kræver meget arbejde og skal børstes minimum et par gange om ugen. Dertil kommer jævnlig vask og trimning. Den amerikanske cockerspaniel er en jagthund med jagtinstinkt, men man skal nok overveje rengøringen to gange, inden man sender den langpelsede hund gennem krat og mudder.
Welsh springer spaniel
Hvis du vil have en familiehund, der samtidig er en intelligent, lydig og fremragende jagthund, er welsh springer spanielen et godt bud. Pelsen kræver regelmæssig pleje og skal trimmes to-fire gange om året. Den er mellem 46-48 centimeter høj og er derfor noget større end cockerspanielen.
Irish water spaniel
Med sin store, krøllede pels bliver en irish water spaniel ikke overset i gadebilledet. Man ved ikke, hvor hunden stammer fra, men man kan se fællestræk med både cockerspanieler og retrievere. Blandt andet er det en udholdende og alsidig jagthund.
