Alle hunde har dem, de kradser fælt, hvis hunden har for vane at hoppe op, de kan være en pestilens at klippe – men en naturlig del af hunden, som du skal passe godt på. For kløerne er hundens modsvar til vores negle, og de har en lang række funktioner som at hjælpe hunden til at fastholde et bytte, at beskytte tåknoglerne, ligesom de hjælper hunden med at stå fast, at grave og forsvare sig.
For at forstå kløernes opbygning og funktion er vi nødt til at kigge på fodens anatomi. Kløerne hæfter på de yderste tåknogler og er en naturlig forlængelse heraf. De fleste hunde er født med vildtkløer på forbenene, der sidder på indersiden af poten lidt længere oppe ad benet. Enkelte racer og blandinger har flere vildtkløer og har dem også på bagbenene. Vildtkloen har med al sandsynlighed ingen praktisk betydning længere. Bliver den skadet, kan den fjernes kirurgisk. I Danmark er det ikke tilladt forebyggende at fjerne vildtkløer. De er en naturlig del af hundens anatomi, og hvis de ikke generer, får de lov at blive siddende.
Kloens opbygning
Kloen er opbygget af en indre kerne, hvori der er både blodkar og nerver. Den forsyner kloen med næring og ilt og er samtidig også meget følsom. Kloen vokser i ’bunden’ mod foden fra den såkaldte klovold. Hos hunde med lyse eller hvide kløer kan man oftest se, hvor langt ud blodkarrene går i kloen. Det er straks sværere på hunde med mørke eller sorte kløer. Her bliver det et ’gæt’ ud fra kloens længde og form. Det ydre i kloen består ligesom hår og negle af keratin og er dødt væv. Det betyder, at der ingen følesans er i det yderste lag af kloen.
Pleje af kløerne
Om din hund skal have klippet kløer, kommer helt an på, hvilken hund du har. Rigtigt mange hunde har svært ved at slide deres kløer tilstrækkeligt selv og må have klippet dem med jævne mellemrum. Men det er ikke alle hunde. En god regel for at vurdere, om kløerne er for lange, er, at når hunden står med normal vægt på sine ben, må kløerne lige præcis nå ned og røre jorden eller gulvet. Men hunden må ikke bære sin vægt på dem. Det vil altså sige, at de godt lige må røre gulvet, men heller ikke mere end det.
Er kløerne blevet for lange, bør de klippes. Det gælder også ulvekløerne, man nemt kan komme til at overse. Især hos hunde med lang pels. En klo, der vokser uhæmmet, kan vokse helt rundt og i værste fald ind i trædepuden eller huden.
Hvis kløerne ikke slides og dermed vokser sig lange, vil den indre del af kloen vokse længere og længere ud i kloen. Det betyder, at selv om kløerne er blevet meget lange, kan du ikke bare klippe et ordentligt stykke af dem. Så kommer du ind til nerver og blodkar, og det både bløder og gør ondt. Hvilket sandsynligvis gør din firbenede ven langt mindre samarbejdsvillig næste gang, du skal klippe kløer. Hunde med meget lange kløer skal tværtimod have klippet lidt af, men ofte. På den måde trækker kar og nerver sig gradvist tilbage mod klovolden, så du kan klippe kloen kortere og kortere.
At klippe kløer
Hvordan klipper jeg bedst kløer på min hund? vil nogle måske spørge. Måske er du en erfaren hundeejer, som helt uden problemer klipper din hunds kløer jævnligt, og så tænker du sikkert: ”Hvorfor i alverden skriver de så meget om det?” Faktum er blot, at rigtigt mange hundeejere kommer til dyrlægen for at få ordnet poterne på deres hunde. Det kan være, fordi ejeren ikke bryder sig om selv at gøre det, men meget ofte er det også på grund af, at hunden er bange for det og nægter at stå stille eller værre endnu – bider sin ejer, når denne forsøger at klippe kløer. Vi ser sågar adskillige hunde, der er så bange og modvillige over for kloklipning, at de må bedøves, for at det kan blive gjort.
Moralen er, at du skal vænne din hund til at blive rørt på poterne og få klippet kløerne, helt fra den er en lille hvalp. Gør det til en hyggelig ting, tag fat i et par tæer ad gangen, og ros hunden, og giv den pauser. På den måde bliver det noget helt naturligt for den lille hvalp at blive rørt på poterne og holdt fast.
Kløer klippes vinkelret på vokseretningen. Det mindsker risikoen for, at kloen sprækker. Brug en speciel klosaks eller et andet skarpt stykke værktøj, der kan klippe kloen over i ét klip. Klip én klo ad gangen, og se godt efter, at du ikke har blottet blodkar og nerver – så skal du klippe mindre af næste gang.
Du kan også få hjælp til at lære at klippe kløer på din hund. Langt de fleste dyreklinikker kan hjælpe dig i gang med at gøre det selv. Spørg din lokale dyreklinik for råd og vejledning.
Brækkede og flækkede kløer
Den absolut hyppigste kloskade er knækkede eller skadede kløer. Hunden kan knække dem mange steder. Det gør ondt, det kan bløde, men er meget sjældent farligt. Er der blot knækket et moderat stykke af, hvor du kan komme til at klippe det skadede klomateriale af, kan du roligt gøre det og så holde øje med det og rense med sæbevand og eventuelt lidt klorhexidin. Er der derimod knækket en større mængde af, så du ikke umiddelbart kan komme til det, eller er hunden meget halt, bør du søge dyrlæge. Det gør rigtigt ondt på hunden at have et stykke løs klo hængende og blive stødt og klemt, hver gang den bevæger foden, og der går let infektion i en blottet klovold. I visse tilfælde kan en eller flere tåknogler være brækkede. Det er selvsagt meget smertefuldt.
Dyrlægen vil oftest fjerne den knækkede klo i bedøvelse og forbinde poten efterfølgende. Ofte følges det op med antibiotika og smertestillende, men det afhænger igen af det enkelte tilfælde.
Kloløsning – en frustrerende lidelse
Kloløsning – eller lupoid onychodystrofi – er en lidelse, hvor flere kløer bliver løse og falder af. Ofte ses der også infektion med bakterier og svampe. Lidelsen ses blandt andet markant hos gordon settere, men alle hunderacer kan principielt blive ramt af den. Man kender ikke den præcise årsag til lidelsen, men der er et arveligt aspekt i den. Behandlingen er antibiotika, og ved gentagne angreb af kloløsning kan det vælges at behandle med immunforsvarsdæmpende medicin som binyrebarkhormon eller ciclosporiner. Ekstra vitaminer og olietilskud anbefales ofte til hunde med dette problem.
Abnorm klodannelse
Nogle hunde, igen inden for alle racer, kan få misdannede kløer. Man omtaler det idiopatisk onychiomalacia. Din hund kan sagtens have en eller to misdannede kløer, der vokser helt mærkeligt, uden det er tegn på en generel abnorm klodannelse. Det kan være, at hunden har skadet sin klovold på et tidspunkt, hvilket bevirker at kloen vokser unormalt. Men er der tale om mange kløer, er det et generelt problem. Behandling afhænger af, hvor kraftigt det er, og om det generer hunden.
Svampe- og bakterieinfektioner
Infektioner i huden på poterne kan sprede sig til klovolden og give infektioner i og omkring kløerne også. Behandlingen afhænger af årsagen.
Sarte, bløde eller grimme kløer
Ligesom med hud og hår hos mennesker kommer sunde kløer indefra. Du kan hjælpe din hund bedst muligt ved at fodre den med en god og velafbalanceret kost, der sørger for, at hunden får alt, hvad den behøver af næringsstoffer. Har du en hund med sart hud, pels og kløer, kan specielt et tilskud af oprensede fiskeolier med et højt indhold af omega 3-fedtsyrer være godt for hunden. Der findes et utal af olieprodukter på markedet. Gå efter olie fra vilde dybhavsfisk frem for opdrætsfisk (som eksempelvis laks), idet de vilde fisk har det højeste naturlige indhold af de flerumættede fedtsyrer, omega 3 og omega 6. Se efter forholdet mellem omega 3- og omega 6-fedtsyrerne. Du vil have mest muligt omega 3 i forhold til omega 6.
Kloens funktioner
Kløerne er hundens modsvar til vores negle. De har en lang række funktioner, blandt andet:
- Hjælper hunden til at fastholde bytte
- Beskytter tåknoglerne
- Hjælper hunden med at stå fast
- Til at grave med
- Forsvar
- Og meget, meget mere.
Få gode og sunde kløer
Hvis din hund har sarte, bløde eller grimme kløer, kan du hjælpe den til at få dem sunde og pæne ved at give den en god og velafbalanceret kost, der sørger for, at hunden får alt, hvad den behøver af næringsstoffer. En hund med sart hud, pels og kløer kan have godt af et tilskud af oprensede fiskeolier med et højt indhold af omega 3-fedtsyrer.