Det er en delt glæde for Ulla og Betina at have cavalier. De har nemlig valgt at åbne en kennel sammen, hvor de har fokus på omsorg og socialisering. Glæden ved at være flere nyder deres seks hunde også, når de leger, mosler eller putter med hinanden.
Tekst og foto: Cecilie H. Nøhr
Det er fem logrende haler og fem dertilhørende begejstrede cavalier king charles spanieler, der møder mig ved Betina Hansens dør i Horsens. Jeg har aldrig mødt hundene før, men de modtager mig med en kærlighed, som var jeg deres bedste ven. På bedste cavalier-maner.
”Ja, de er glade for at få besøg,” siger Ulla Hansen, Betinas mor, der i dagens anledning er taget fra hjemmet i Broager til Horsens sammen med hundene Tricha, Leni og Chloé.
Betina, der står med det nyeste skud på stammen, hvalpen Chloé, fortæller, at det er noget af det skønne ved racen:
”Det er lige meget, om man har været væk i fem timer eller fem minutter, de er bare så glade for, at du kommer hjem til dem igen!”
Betina og Ulla har siden november 2009 haft kennlen Cassiopeia Cavaliers sammen, selv om de bor i to forskellige landsdele.
I hjemmet i Horsens står et bord klar med kaffe og kage, men alligevel placerer vi os alle tre på gulvet. Det er jo der, hundene er. Hundene er nemlig ikke en hobby, men en livsstil.
”De elsker også at sidde i sofaen, og hvis der så ikke er mere plads, kan jeg næsten ikke få mig til at smide dem ned. Så nogle gange har jeg altså sat mig på gulvet,” griner Ulla, mens hun kærligt aer den 10 uger gamle Chloé, der er faldet i søvn på hendes skød.
Hund til anden sal
Selv om cavalierne nu er en stor del af deres liv, har det ikke altid været sådan. Faktisk havde de samojeder, da Betina voksede op.
”Jeg flyttede fra Broager til Aalborg for at studere og boede i en lejlighed på anden sal. Da jeg så kom til skade med min ryg, foreslog min mor, at jeg skulle få mig en hund. En samojede var for stor til at have i en lejlighed, så derfor faldt valget på en cavalier. Mens vi undersøgte det på nettet, blev min mor lige så optaget af det, selv om det var mig, der skulle have en,” siger Betina.
Det førte til, at Betina fik sin første cavalier, Aicha, i december 2007. Ulla måtte indtil videre nøjes med at nyde Betinas hvalp, da manden Klaus ikke rigtig var til de små hunde.
”Det var altså lige indtil, Betina havde Aicha med hjem. Så gik der jo ikke ret lang tid, før han selv kravlede rundt på gulvet med hende. Så kunne han godt se, hvor søde de var. Han gik med til, at vi kunne få en i black and tan, for så havde den jo rottweiler-farver. Og så hentede vi ellers Tricha den efterfølgende februar,” siger Ulla og forklarer, at Klaus er en stor af både kennelen og deres andre hundeaktiviteter.
Draget af hinanden
Betina og Ulla har tilsammen seks cavaliere, hvoraf to bor i Horsens ved Betina, og fire bor i Broager ved Ulla. Det er dog ikke helt besluttet, om den lille Chloé måske skal flytte til Horsens. I dag er fem af hundene samlet, men deres han, Benji, er tilbage i Broager.
”De får simpelt hen så meget glæde af hinanden! Man kan sagtens nøjes med at have én cavalier, men når man først har set, hvor meget de elsker at være flere, så bliver man simpelt hen nødt til at have en til,” siger Ulla og peger over på hundekurven, hvor to af hundene har puttet sig. ”De lægger sig næsten i lag for at være tæt på hinanden.”
”De bliver også helt begejstrede, hvis de møder en anden cavalier på gaden eller til træning. Det er utroligt, at de kan se, at det lige præcis er en cavalier, men de bliver altså draget af hinanden,” siger Betina.
Selv om det ligner, at hundene har nok i hinanden, er det vigtigt for både Betina og Ulla, at hundene bliver socialiseret ordentligt.
Med på plejehjem
Socialisering er nemlig et kerneord for dem. Det ser man specielt i deres måde at opdrage hvalpe på, inden de forlader kennelen. Her følger de et skema over forskellige oplevelser og møder, hvalpen skal have. Den skal blandt andet have mødt en genert person og en motionsløber. Alt sammen gøres for at give dem nogle gode førstegangsoplevelser.
”Jeg tager for eksempel ofte hvalpene med på det plejehjem, hvor jeg arbejder. Så får de kørt i bil på vej derover, møder ældre mennesker, folk i uniform og mine kollegaers børn, når de har dem med,” forklarer Ulla.
Den gode socialisering viste sig som lidt af en udfordring, da de på et tidspunkt oplevede at få et kuld på to hvalpe, hvor den ene døde kort tid efter fødslen. Den overlevende hvalp havde altså ingen søskende at vokse op sammen med.
”Den manglede nogle søskende at lære med. En hvalp lærer, at ting gør ondt, når den bliver bidt af en anden hvalp, eller når den selv bider, og den anden hyler. Det skulle denne her hvalp selvfølgelig også opleve, så jeg tog den op til et andet kuld cavalierhvalpe. Det lå en halv time væk, så jeg måtte jo køre frem og tilbage med den,” siger Ulla.
Det handler om hund!
De hunde, de selv har, kommer blandt andet ud og møder andre hunde, når de er med på udstilling, fra de er tre måneder gamle. Det er særligt Betina, der går op i konkurrencerne, men Ulla er med for at hjælpe til og for hyggens skyld.
”Det er sjovt med konkurrencemomentet, selv om vi i lang tid ikke havde nogen hunde, der var i nærheden af at vinde. Men hundene nyder det virkelig, og det er det vigtigste. Vi havde en hund, Cassie, som faktisk var rigtig god, men hun var ikke tryg ved det, så hun skulle selvfølgelig ikke med. De andre hunde er helt elektriske for at skulle med, og de kan mærke, når vi pakker bilen til det. Også selv om det nogle gange er klokken 4-5 om natten, vi må af sted, så står de klar,” siger Betina.
En gang om året tager både Betina, Ulla og Klaus til en cavalier-festival, der bliver afholdt af Cavalierklubben, hvor Betina er bestyrelsesmedlem.
”Det fede er, at det hele handler om hund! Alle er med på det, og ingen synes, at det er for meget. Andre kan godt synes, at det bliver lidt for meget hund ellers,” siger Betina.
De fem hunde gengælder tydeligvis Betina og Ullas kærlighed og er på skift henne og give kys på kinden og blive nusset.
Drømmen om hvalpe
Skridtet fra at være hundeejer til at være kennelejer tog udgangspunkt i et ønske om at få hvalpe på en af hundene.
”Det har vi godt kunne tænke os allerede fra samojederne, men det blev aldrig til noget. Så havde vi jo en mulighed her. Bare vi kunne få ét kuld, så vi havde prøvet det,” siger Ulla.
”På udstillingerne havde vi mødt nogle andre, der havde kennel, og så tænkte vi, at vi kunne prøve at blive registreret som kennel. Jeg var studerende i Aalborg, så for at det kunne lade sig gøre måtte vi undersøge, om man overhovedet måtte have det over to bopæle. Det måtte man heldigvis, så længe man ejede hundene sammen. Så tog vi på opdrætterkursus, og i november 2009 fik vi godkendt vores kennelnavn Cassiopeia Cavaliers,” siger Betina.
Deres første kuld hvalpe kom til verden i den efterfølgende sommerferie i Broager. Betina, der stadig væk studerede til jordmoder, havde derfor mulighed for at være med alle otte uger, til de skulle videre til deres nye hjem.
”Det er skønt at være to om det. Når den ene så er lidt nede over et eller andet, er den anden oppe. På den måde kan vi støtte og hjælpe hinanden,” siger Ulla.
Siden 2010 har de haft fire kuld hvalpe. Hele vejen igennem har de haft et meget fast standpunkt, når det kom til, hvor hvalpene skulle hen at bo.
”Vi har dem jo, fordi vi synes, de er dejlige! De skal ikke bare sælges. Så vi vil hellere ”brænde inde” med en hvalp end at sælge den til nogen, hvor der er noget, der ikke føles rigtigt. Det er ikke nødvendigvis noget konkret, men hvis kemien ikke er der, siger vi hellere nej. Og så skal folk komme og se både os og hvalpene først, for det der med bare at hente hvalpen efter otte uger duer simpelt hen ikke,” siger Betina.
Nye kuld (måske) på vej
Ulla og Betina har fået mod på to nye kuld hvalpe hen over sommeren, og da den smukke black and tan-tæve Tricha hyppigt går og snuser efter mad, kunne det klassiske graviditetstegn tyde på, at første kuld så småt er ved at være på vej.
”Første gang vi havde hvalpe, fik vi fem, hvoraf en var dødfødt. Anden gang fik vi tre hvalpe, tredje gang fik vi tre, hvor der igen var en dødfødt, og fjerde gang var der to, hvor det kun var den ene, som overlevede. Så nu synes vi altså, at det er vores tur til at være heldige og få et stort kuld,” siger Ulla og forklarer, at de faktisk havde overvejet, om de skulle lade være med at få flere kuld efter den sidste enlige hvalp.
”Men forventningen om, hvor mange hvalpe der mon kommer, og hvilken farve de mon får, er bare så spændende. Vi har stor glæde ved at se et kuld hvalpe vokse op, se dem udvikle hver deres forskellige personligheder, for til sidst at se familiernes glæde over, at de skal have netop deres lille guldklump med hjem. Så vi kunne jo ikke lade være alligevel. Så må man bare acceptere, at nogle gange går naturens gang bare ikke, som man gerne vil,” siger Betina med et blik i øjnene, der viser, at deres opdrættereventyr langt fra er slut, for som både mor og datter siger:
”En gang cavalier – altid cavalier.”
Læs mere om Betina og Ullas kennel, hunde og hvalpe her: www.cassiopeia-cavaliers.dk
En cavaliers king charles spaniel er til dig, der
Gerne vil have hund i en lejlighed
Vil have en allround hund, der både kan bruges til familiehund, skødehund og til aktive ture i skoven
Vil have en kærlig hund
En cavalier king charles spaniel er ikke til dig, der
Vil have en stor hund
Vil have en hund, der passer sig selv
Ikke vil bruge tid på at børste og ordne pels
Sådan skal en cavalier king charles spaniel se ud
Hoved
Hovedskallen er næsten flad mellem ørene. Næsestrukturen er naturlig aflang og ikke mops-lignende. Næsepartiet skal måle ca. 4 centimeter fra basis til næsetip.
Øjne
Øjnene er store, runde og mørkebrune. De sidder med en god afstand til hinanden og er ikke fremstående.
Ører
Ørene er sat højt og er lange. Pelsen på ørene skal vokse sig lang og bølger ofte.
Hale
Halen er lang og i harmoni med kroppen og må ikke være løftet højere end ryglinjen. Nogle vælger at fjerne op til en tredjedel af halen, men kupering er ulovligt i Danmark.
Pels
Pelsen er halvlang og silkeblød med faner ud fra ben, bryst og hale.
Farve
Cavalieren findes i fire forskellige farvekombinationer. 1. Black and tan, hvor pelsen er sort med røde markeringer, 2. ruby, hvor pelsen er ensfarvet rød, 3. tricolour, hvor pelsen er hvid med sorte aftegninger og røde markeringer og 4. blenheim, hvor pelsen er hvid med røde aftegninger.
Poter
Poterne er kompakte og fyldt med hår. Trædepuderne skal være fyldige.
Værd at vide
Historie
Cavalier king charles spanielen stammer fra England, hvor den som en lille spanielrace blev brugt som jagthund, men også som skødehund ved hoffet, hvor den var nærmest fast inventar fra sidst i 1400-tallet. Fra år 1630-1685 regerede kong Charles II, der havde et meget tæt forhold til racen. Hundene sov i hans seng og fulgte ham næsten alle steder. Derfra fik den lille spaniel sit navn. I tiden ved hoffet havde king charles spanielen fået et lidt andet udseende. Dels havde den fået en mindre krop, dels en mindre næse. Det skyldtes, at man ønskede en mindre hund, når damerne skulle på visit, og man valgte blandt andet at blande den med andre racer. Hvilke vides ikke præcis, men en meget kort snude tyder på mops. I 1920’erne besluttede amerikaneren Roswell Eldridge sig for at tage til England og finde den oprindelige udgave af den royale hund. I 1926 udlovede han en belønning til de opdrættere, der i løbet af fem år kunne fremvise de flotteste hunde, der lignede de originale. Man valgte derfor at give den tilnavnet cavalier, så man kunne holde styr på de to hundetyper. Navnene har holdt fast, og det er stadig væk måden at kende forskel på de to hunde.
Aktivitet og temperament
Hunden er livlig og glad for motion. Den er intelligent og kan hurtigt lære nye tricks, hvilket den vil elske. Mere kendt er den nok for at være en skødehund, for den nyder at ligge på sofaen og slappe af en hel dag med sin ejer.
Cavalieren er venligtsindet mod alle størrelser og aldre og er derfor oplagt som familiehund. Den er dog mest hengiven over for sin ejer, som den elsker ubetinget. Den gør sjældent aggressiv, så kombineret med dens venlige sind udgør den en dårlig vagthund.
Pleje
Fordi pelsen er meget blød, skal den børstes dagligt. Ellers vil pelsen hurtigt begynde at filtre. Selv om pelsen har lidt længde, skal den ikke trimmes.
Levealder, mål og vægt
Man kan forvente, at en cavalier king charles bliver mellem 9 og 14 år. Højden skal være mellem 25 og 34 centimeter. Begge køn vejer mellem 5 og 8 kilo, men tæverne vejer typisk lidt mindre end hannerne.
