Det er aldrig for sent

Er du tilfreds med din hunds lydighed og vaner? Eller blev det ikke helt, som du håbede på, da den var hvalp? Måske har du valgt at leve med de dårlige vaner, din hund har erhvervet sig, ud fra den gamle devise, at man ikke kan lære gamle hunde nye kunster. Men det kan man nu godt. Så fortvivl ikke, det kan sagtens lade sig gøre. OK, det bliver ikke helt så forkromet, som hvis alt var gået godt fra hvalpetiden, men det kan blive langt, langt bedre.

Tekst: Rolf Andersen Foto: Rune Fich Weischer

 

Din hund vil gerne gøre det rigtige

En hund lærer af sine omgivelser. De gode vaner din hund har, har du lært den helt bevist, men de dårlige vaner, den har, har du faktisk også lært hunden, bare ubevidst. Der kommer egentlig ikke noget af sig selv fra din hund. Den modtager indtryk og forholder sig til dem, som den kan, for at leve i det system, den nu er i. I virkeligheden handler det om kommunikation: Taler du hundsk, ja så forstår Buller, hvad du mener. Hvis din hund ikke forstår signalerne, vil den resignere og i afmagt finde på noget selv. Det er ikke altid særlig heldigt, men én ting er sikker, den vil virkelig helst gøre det rigtige, hvis den bare forstår dine signaler.

 

Første dag i dit nye liv

Opskriften til genopretningen er meget enkel. Begynd forfra, helt forfra. Lav rytmerne om i dagligdagen. Skab kontakt til hunden. Lad os tage det eksempel, at vores Buller nu er blevet fire år gammel. Den trækker som en slædehund på gåturen, kommer kun på hjemkald, hvis der ikke er noget, der distraherer den, piver af utålmodighed, når du står og taler med nogen. Der kan være en masse andre ting, men jeg koncentrerer mig om de tre ting fordi det hele hænger sammen, Tro mig, hvis du løser de tre problemer, løser meget andet sig selv.

 

Hvordan

Det første skridt er selvfølgelig, at du virkelig vil det. For problemet ligger hos dig, ikke hos hunden, nå ja, så er det jo sagt. Men du skal være opmærksom på, at hvis du giver din hund en besked, ja så skal din hund udføre ordren første gang. Hunde forstår ikke inkonsekvens, verden er enten sort eller hvid. Som du vil læse, virker symptombehandling ikke. Det nytter ikke at råbe ad Buller, når han ikke kommer, når der bliver kaldt. Tværtimod. Hvem har lyst til at komme tilbage til en, der tydeligt er sur? Det vigtige er at få kontakt til Buller. Han skal kunne se sin fordel ved at holde øje med dig, for du skal være nøglen til alt. Uden kontakt til dig ingen oplevelser. Jeg bruger selv en pelsbold i en snor som belønning for kontakt. Hurtigt vil hunden sidde og se på mig – også selv om jeg ikke har belønningen i hånden, for jeg er godbidden … Ikke en kiks eller anden mad. Det er mig som flokfører, der uddelegerer opgaverne. Min hund og jeg samarbejder. Egentlig er det jo logisk, at kontakten ikke kommer, hvis hunden ikke kan se sin fordel ved denne kontakt. Du skal fra nu af være det sjoveste i hele verden.

Er det lykken at hente en pind/bold/dummy eller hoppe op og rende hen ad en træstamme i skoven? Brug hvad der er at arbejde med – og husk at rose velgjort gerning. Så går der som regel ikke længe, før kontakten er opnået. Bestemt ikke færdigtrænet, men en rigtig god begyndelse. Jeg mener, at kontaktøvelsen er 80 % af al hundetræning. Uden den er der ikke åbnet for videre indlæring.

 

Hjemkald

Bryd rutinen. Undgå hjemkald når det virkelig gælder. Gå et andet sted hen. Fremover er det træning, du bygger op fra grunden. Da du nu er i gang med kontakten, er det allerede blevet bedre. Kald aldrig på Buller hvis du ikke er stensikker på, at den kommer. Drop de vante gåture, men øv i ukendte områder, hvor der ikke er noget, der distraherer. Otte ud af 10 gange, du nu kalder på Buller, skal det ende med en fest med kaninbolden eller noget andet, den synes er sjovt. Sig fri igen, og gå videre på nye eventyr. De sidste to gange kan du sagtens sætte den i snor, men hvis den har luret, at hver gang du kalder, slutter festen. Ja, så gider den ikke at komme. Nøgleordet er uforudsigelighed! Lad ikke Buller løbe frit længere væk, end at du stadig har fuld kontrol over situationen. Det kan i denne fase af træningen være en seks-otte m fra dig. Når du er kommet længere i træningen, kan du sætte afstanden lidt op, men hunden skal aldrig være langt væk fra dig. Oplevelser kommer fra dig og ikke andre, og det kan du kun styre på kort afstand. Se lufteture som en handlebane, hvor Buller aldrig ved, hvornår der kommer noget, der er virkelig sjovt. Gør dig selv til det bedste og sjoveste i verden, så bliver resten af verden jo det mest uinteressante. Så bliver Buller ved dig og kommer altid, det er jo til dens egen fordel.

 

Gå i snor

Der er to måder at gå i snor på. Den ene er luftesnoren. Her må hunden godt tusse rundt, snuse og besørge. Uden at trække, man kan sige, det er fri hund, og snoren kan helt undværes, når hunden er så godt i hånd, at den simpelt hen bare løber fri, når den skal luftes. Er man ikke sikker, er snoren et alternativ. Den anden snor er gå pænt- snoren. Her går Buller ved fod uden at snuse, trække eller tisse. Det er den kommando, du bruger i alle de situationer, hvor du vil have styr på hunden. Krydse vejen. Når der kommer andre hunde osv. Det er superrart at kunne få sin hund til at gå ved fod i disse situationer. Senere i træningen går du over til ikke at bruge snor, for snore er i virkeligheden kun til træning. Målet er, at du aldrig behøver en snor, snoren ender med at blive en usynlig snor, som du har opnået i træningen. Du har brug for to snore, en til luftning og en til at gå pænt, fordi hunden knytter snorene til de øvelser, der følger med.

 

Lufte snoren

Luftesnoren, eller fri hund-snoren bør være noget længere, så hunden får en mulighed for at bevæge sig lidt omkring, men uden at trække. Den nemmeste måde at lære hunden ikke at trække her er, hver gang hunden er ude, hvor snoren bliver stram, at give et kontakt-fløjt og samtidig vise med den ene arm en sideretning, måske tage et skridt i samme retning. Meget hurtigt vil hunden fatte, at når snoren bliver stram, så stopper du eller går til siden, men det kræver noget timing. Der skal sættes ind, før Buller trækker, lige der, hvor snoren strammes. Senere i forløbet behøves kontaktfløjtet ikke mere, Buller trækker ikke længere. Brug et almindeligt halsbånd, ikke en sele. De vil kun opfordre hunden til at trække. Seler er superfine til slædehunde. De skal jo netop trække uden ubehag. Halsbåndet er ikke er synd for hunden, for den trækker jo ikke mere, men opfatter halsbåndet som positiv kontakt. Det er klart, at hvis hunden står på bagbenene i halsbåndet, så er det ikke godt. Så øv ordentligt, så det ikke sker igen. Jeg lover, at Buller har fattet denne øvelse efter ganske kort tid.

 

Ved fod

Gå pænt-øvelsen, foregår i en retrieverline, der bare er en line på en halvanden meters penge, der ender i en løkke. Det er ikke meningen, at den skal stramme, til den hænger slapt, øv ganske kort, fem-syv m i begyndelsen. Giv kommandoen, som du har valgt til denne øvelse, og gå langsomt, reager rettidigt, for når hunden går frem foran dig, stopper du og siger nej. Buller ser på dig, roser lidt, gentager kommandoen og går igen. Byg afstanden op, og husk, at når øvelsen er færdig, skifter du snor. Gå pænt-snoren er den støtte, hunden forbinder med øvelsen.

 

Ro og balance

Grunden til, at Buller piver og er urolig, når du står og taler med nogen i længere tid, er, at han ikke ved, hvad du forventer af ham. Nogle forveksler det med utålmodighed, for nu vil han videre. Det er bare ikke hans beslutning, men din, han hviler endnu ikke i sig selv, har ikke fundet ud af, at alt kommer fra dig.

 

Hvordan

Først skal du have kontakt. Lad hunden sidde på kommando foran dig med din sit-kommando. Buller sætter sig, men rejser sig sandsynligvis efter kort tid. Det har du ventet på, for nu kan du fortælle ham, at sit er sit, lige til der kommer en ny kommando. Når han rejser sig, siger du nej, sit, og når han gør det, så ros, dyyygtig. Ikke mere ros end nødvendigt og uden at røre ved ham eller at bøje dig ind over ham. Indimellem giver du et kontakt- fløjt. Buller ser nu på dig, og du roser lidt. Kombiner denne øvelse med gå pænt-øvelsen. Hurtigt vil din hund blive helt tryg, for nu kan den gennemskue øvelserne og ved, hvad den skal. Overspringshandlingerne som piveri og uro forsvinder. Det var så ændringer af Bullers dårlige vaner. Det kan bare ikke lade sig gøre, hvis du ikke ændrer dine egne dårlige vaner. Her er et par eksempler på de ubevidste dårlige vaner, mange hundeejere har. Hunden piver, når du måske taler med nogen i længere tid. Her gør mange det, at de klør hunden bag øret og roser. Naturligvis for at få Buller til at tie stille, men det er faktisk det modsatte, der sker. Buller bliver rost for sin dårlige opførsel. Det er det samme som at belønne et hysterisk barn, der vrider sig på gulvet i supermarkedet med noget slik for at ende den scene. Vi ved jo godt, at det ikke er måden; de færreste vil påstå, at det aldrig er sket.

En anden meget udbredt vane er, at hundeejere ofte giver en kommando uden at have en plan B, hvis deres hund ikke lystrer. Klassikeren er, når der kommer gæster; svigermor ringer på døren, Buller sætter i et brøl af lykke, for nu sker der noget. Du starter med at råbe ad Buller, mens du lukker op og siger goddag, eller rettere råber goddag for at overdøve Buller, der har en stemme så fyldig som en operastjernes. Nu byder du indenfor, men det er ret umuligt, fordi Buller har begge forpoter på svigermors skuldre. Her brøler du igen gå og læg dig, stadig uden resultat – ikke engang svigermor lægger sig, så alt er kaos og ikke den hyggeligste start på besøget.

Kender du denne noget karikerede situation?

Du er jo godt klar over, at dine ikke- indlærte kommandoer til Buller i denne situation ikke virker, men hvorfor siger du dem så? Fordi det er en slags undskyldning over for gæsten, og for at vise at du dog gør noget. Det er bare ikke vejen. Der er noget, der hedder vælg dine kampe.

Vi spoler lige filmen tilbage og ser den igen, nu med ændringer.

Det ringer på døren, du går hen til Buller og sætter ham med en kommando ind i hans hyggelige bur, der står i stuen. Lukker buret og går ud for at åbne. Goddag svigermor, der lægger overtøjet og sætter sig. Du henter kaffe, og lukker op for Buller, der nu, fordi balladen ved ankomsten har lagt sig, går roligt hen og siger dav i ro. Nemt ikke?

Senere kan det uskønne bur skiftes ud med en hundekurv, for du har i ro og mag lært Buller, at i kurven er en kommando, der som alle andre skal efterleves. At træne hund og tage imod gæster samtidig er dømt til fiasko.

Det er ikke så svært. Det er ingen videnskab. Det er sund fornuft.

 

 

RELATEREDE ARTIKLER

Seneste

Populære

Airbnb for hunde

Hundeejere er sjældent glade, når de af den ene eller den anden grund er nødt til at forlade deres hunde i nogle dage. Hvis venner

Læs mere »