Væn din hund til pasning

1083

Privat hundesitter, tilbage til opdrætter eller på hundepension? Spørgsmålene og bekymringerne kan stå i kø, når man skal rejse uden hund. Adfærdsbehandler Merethe Børgart guider.

Ferien nærmer sig, og det er jo ikke sikkert, den lige denne gang står på camping ved en hundeskov. Hvis man skal ud at rejse og ikke har faste hundepassere, eller de måske selv skal på ferie, må man i god tid overveje alternativerne.

Der er ingen tvivl om, at det bedste for hunden er at blive passet i sit vanlige hjem. Men det kan være svært at finde folk, som vil flytte ind i ens hus eller lejlighed, mens man selv er på ferie. Kan det lade sig gøre, er det absolut det bedste for hunden. Næstbedst er det, at hunden bliver passet et sted, den kender. Altså et sted, hvor den både kender menneskene og stedet. Det giver en helt anden tryghed for hunden – og som regel også for ejerne – når man ved, hunden har det godt og er i gode hænder.

Selvfølgelig findes der også gode pensioner, men her er det virkelig vigtigt at kigge på, hvilken type hund man har, og være sikker på, at den kan trives med at være i en pension. Nogle hunde er mere sensitive end andre, og det kan være en traumatisk oplevelse at skulle stå i et bur og kunne se, høre og lugte 20-40-60 andre hunde.

Når valget er, at hunden skal passes ude, er der forskellige ting, man kan gøre for at gøre opholdet så godt som muligt. Her drejer det sig især om tilvænningen.

Privat pasning
Hvis man vælger et sted, hvor hunden ikke har været før, men hvor den kender menneskene, er det optimale en langsom tilvænning. Hunden skal med på besøg på stedet, mens man også selv er til stede. Lad den snuse stedet igennem i det tempo og den rækkefølge, der passer den, så den bliver helt tryg ved alle rum og dufte. Bliv gerne et stykke tid, så hunden også når at falde helt til ro og slappe af. Gå eventuelt en tur sammen med dem, som skal passe hunden, så den også får mulighed for at blive lidt bekendt med området.

Sådanne besøg må gerne aflægges et par gange, hvis man har mulighed for det. I hvert fald helst mere end én gang. På en gåtur under et besøg kan det være en fordel at lade dem, som skal passe hunden, gå med den og selv holde lidt lav profil og holde sig i baggrunden, så hunden føler sig tryg ved at gå med en fremmed, mens du som ejer er lige i nærheden.

Er det muligt, vil jeg også anbefale en ’prøveovernatning’. Dels får hundepasserne lige prøvet et besøg af, og dels får hunden oplevelsen, at man kommer hurtigt tilbage igen. Sørg for, at hundens kurv og måske yndlingslegetøj er med. Ikke at det er en hel kuffert, som skal med, men noget af det, hunden er tryg ved, er godt at have med. Pak eventuelt også et stykke tøj eller andet, der dufter af ejeren. Er der flere i familien, så gerne flere stykker. Det skaber en tryghed for hunden at kunne dufte de vante dufte. Så er man populært sagt ikke længere væk end et snif.

Pasning hos opdrætter
Et rigtigt godt alternativ til privat pasning er, når den opdrætter, man har købt hunden hos, tilbyder at passe hunde fra tidligere hvalpekuld. Det er forskelligt, hvor meget kontakt man har med sin opdrætter, men har man indimellem været på besøg, så hunden måske oven i købet stadig har en relation til sine familiemedlemmer i hundeverdenen, er det et rigtig oplagt sted at få passet den. Det er også en fin mulighed, hvis man bare kan se, at ens hund kan med de andre på stedet, og det ikke bliver for voldsom en oplevelse at skulle tilbage til opdrætteren og en masse hunde.

Hvis man ikke har set opdrætteren og den eller de tilhørende hunde, siden man hentede hvalpen som lille, kræver det nogle besøg, før trygheden er i top. Men man kan dog tænke på, at hunden helt sikkert kan genkende dufte og stemmer fra dens start på livet, så hvis opdrætteren var god og omsorgsfuld, og det hele er foregået så godt som muligt, så vil hunden helt sikkert også have en masse gode erfaringer og en form for ’medfødt tryghed’ over for stedet og de mennesker, som er der.

På hundepension
Hvis valget falder på en pension, er der lidt benarbejde, som er godt at gøre i rigtig god tid. Specielt hvis hunden skal passes i en højsæson, for der er stor belægning på de gode steder, og mange booker år i forvejen for at være sikre på en plads. Så med fare for øretæver tør jeg godt at sige, at de steder, hvor man uden at blinke kan få en plads til hunden i sidste øjeblik midt i de ellers mest belagte uger, der skal man måske lige tænke sig om en ekstra gang og undersøge, om stedet lever op til ens krav og forventninger.

Dette skriver jeg med baggrund i de skader, det kan give en hund at komme det ’forkerte’ sted hen, og den viden, jeg har om hunde, der desværre aldrig rigtig blev sig selv igen. Og som ejer er det rigtig svært at tilgive sig selv efterfølgende, for oftest var der en mavefornemmelse, der sagde, at man skulle lade være, men rent praktisk var det måske den eneste løsning, hvis man skulle på en bestemt ferie nu og her. Mærk efter, vær tro mod mavefornemmelsen, og kig på din hund!

Spørg dig for og tjek selv
Når der skal vælges pension, kan der være noget logistik i forhold til geografi og tidspunkt for aflevering og afhentning, der også skal passe sammen. Men ellers vil jeg anbefale, at man rådfører sig med sin dyrlæge og eventuelt andre hundefolk, man har tillid til, for at høre, om de har nogen pensioner, de kan anbefale. Det bedste er helt sikkert der, hvor andre har haft deres hund og kan berette om gode erfaringer.

Et andet alternativ er, at man udvælger nogle pensioner og så tager på besøg. Der kan være tidspunkter, hvor man ikke må komme ind og se det hele af hensyn til de hunde, som er i pension, som ikke skal forstyrres hele tiden af folk, der kommer og kigger. Det skal man respektere. Det kan virke uvelkomment, men faktisk er det enormt stressende for de hunde, som er i pensionen, hvis der konstant er et mylder af fremmede mennesker, som går og kigger. Så det er altså ikke et skidt tegn med faste tider. Der er jo ikke noget til hinder for, at man kører forbi stedet og blot slår ’lyttelapperne’ ud for at få en fornemmelse af, hvad der sker uden for besøgstiden.

Men sørg under alle omstændigheder for at få set det sted, hunden skal opholde sig, spørg, hvad der er af luftemuligheder, og hvor tæt på de andre hunde står, om der er nogen form for aktivering, og hvordan rutinerne er. Her tænker jeg ikke så meget i, om de får røde bøffer og bacon, eller om det er tørfoder, men mere, om der er mulighed for lufteture, og om der er grønne områder i nærheden, hvor det virker, som om hundene bliver luftet enkeltvis. Man kan også kigge på, om der er løbegårde, hvor hundene kan komme ud enkeltvis eller med en god, ny legekammerat. Og så er det selvfølgelig alfa og omega at vurdere, om personalet virker kompetent og imødekommende og med styr på hunde og deres adfærd. Med andre ord: Undersøg alt, hvad du kan, om pensionen, og vær kritisk.

Tilvænning før opholdet
Når alt det benarbejde så er gjort, der er udvalgt en pension, tiden er bestilt, og alt er på plads, så handler det om at vænne hunden til stedet. Og her kan jeg også kun anbefale, at man er i god tid.

Besøg pensionen med hunden, og gå rundt der, hvor det er muligt uden at stresse andre, og i bedste fald i perioder, hvor der ikke rigtigt er nogle hunde eller i hvert fald ikke så mange. Kig nøje på din hund, og se, hvordan den reagerer. Ser den glad og tillidsfuld ud, hvordan reagerer den på de mennesker, som skal tage sig af den, og hvordan tackler de din hund? Kig, mærk, og stil spørgsmål, hvis der er mere, du vil vide.

Når man er nået så langt, vil jeg helt klart anbefale en prøveovernatning. Dels for at vise hunden, du kommer tilbage, inden der er gået alt for lang tid, og dels for at se, hvordan din hund reagerer, når den bliver afleveret, og når du kommer tilbage igen. Det er hårdt at aflevere en hund, som ikke vil gå fra en, og tage direkte på ferie i en uge eller 14 dage. Der er det altså godt at have prøvet en aflevering eller flere, så man selv kan nyde ferien fra dag et.

De fleste pensioner er åbne for, at man tager hundens egen kurv eller tæppe med og måske også et stykke yndlingslegetøj, så gør endelig det. Også her vil jeg anbefale noget, som dufter velkendt for hunden, og skidt med, om det bliver ødelagt eller ikke dufter helt så godt ved hjemkomsten – det er vigtigt under opholdet og giver hunden tryghed.

Hundens reaktion
Det er ikke ualmindeligt, at hunde mister lidt af appetitten, når de passes fremmede steder. Det er en stressfaktor for dem, og derfor påvirkes appetitten. Dog er der nogle racer, som er så glade for mad, at det er fuldstændig underordnet, hvem og hvad der har med maden at gøre, de spiser bare. Og fint med det.

Det kan også sagtens være, hunden opfører sig lidt anderledes end normalt, når man henter den igen. Den skal lige genfinde balancen efter noget tids adskillelse og efter alle de indtryk, den har fået. Her vil jeg klart anbefale, at man lige forlænger ferien med en dag eller to om muligt, hvis man er i arbejde, så man kan være lidt sammen med hunden, inden arbejdsugen igen begynder, og den skal til at være alene hjemme.

I korte træk handler pasning af hunden om at være godt forberedt og tage sig tid til at undersøge markedet og blive tryg – både ejer og hund – hvad enten man vælger det ene eller det andet. Så afslutningsvis vil jeg blot opfordre til, at man er tro mod sin mavefornemmelse. Føles det ikke godt, så lad være!

Tekst: MERETHE BØRGART