Populære film giver hundeboom

915

Film med vovser på rollelisten påvirker salget af racer i op til ti år, viser undersøgelse.

Film som ’Beethoven’, ’101 dalmatinere’ og ’Lassie vender hjem’ har påvirket hunderacers popularitet, viser en ny undersøgelse.

Da filmen ’Lassie vender hjem’ udkom i 1943, steg salget af collier med 40 procent, skriver The Telegraph.

Racen Old english sheepdogs popularitet steg med 100 procent, da filmen ’Hvem sagde vov?’ udkom i 1959, ligesom dalmatinere kom på manges ønskeliste, da tegnefilmen ’101 dalmatinere’ udkom i 1985.

Negativ effekt på hundeopdræt

Forskere fra Bristol Universitet i England, New York City Universitet og Western Carolina Universitet i USA er kommet frem til, at hundefilm kan påvirke racers popularitet i op til 10 år – og jo mere succesfuld, des større indflydelse.

Det kan nemlig have en negativ effekt på racen, hvis profitmagere overavler på den, uden henblik på skavanker og hundevelfærd.

Dr. Alberto Acerbi fra Bristol Universitet siger: ”Hvis folk køber en hunderace, fordi den optræder på film, kan det være dårligt for hunde selv. Vores tidligere undersøgelse har vist, at de mest populære racer også har de største tilfælde af arvelige sygdomme.”

”Det er ikke overraskende, at vi mennesker efterligner sociale tendenser og trends, men i nogle tilfælde kan udfaldet blive negativt. Når man skal vælge et nyt kæledyr, er vi nok nødt til at handle anderledes,” fortsætter han.

Film skaber modehunde

”Popularitet af kæledyr afspejler i høj grad flygtige tendenser i mode, frem for udvælgelse af kæledyr, der fokusere på dens egenskaber,” supplerer Hal Herzog, der har været med til at lave undersøgelsen.

Med andre ord, så påvirker hundefilm folks dømmekraft – de vælger den ny-populære hunderace, fordi den ser sød ud, og ikke ud fra de egenskaber, den har – og om det passer sammen med én som menneske.

Af andre hundefilm, der har skabt øget interesse for en race, kan nævnes ’Hunden i vildmarken’ fra 1962, der gjorde irske settere moderne, og douge de bordeaux og mastiff-typer blev alles kæledægge, da ’Turner & hund’ udkom i 1989.

Læs hundefilmsartikel

I Vi med Hund nr. 4 fra 2015 kan du læse en artikel om de 10 bedste hundefilm.

Prøv vores Online eller Premium abonnement nu og få adgang til alle magasinerne, samt det engelske hundemagasin ‘Bark’ og flere gode hundebøger, der ligger klar til dig i vores store hundeunivers. Første måned er gratis!

Foto: Screenshot fra filmens trailer på Youtube