Norwich terrier

736

Norwich terrierens oprindelsesland er England. Den er et miks af forskellige små terriere, oftest røde. Man kan ikke fuldstændigt kortlægge dens oprindelse, da der formodentlig ikke rigtigt fandtes en plan om at avle lige præcis denne race frem. I slutningen af 1800-tallet nævnes for første gang ”trumpington terriers”, hunde, som menes at have været en blanding af små irlandske terriere og store yorkshire terriere. Man mener, at denne trumpington terrier i kombination med et antal andre terrierracer og blandingshunde ligger bag de norwich terriere, vi har i dag.
Man ved dog, at norwich terrieren har sine rødder i East Anglia, et område i den østlige del af England. Byen Norwich, som ligger i området Norfolk, og universitetsbyen Cambridge er betydningsfulde steder, som nævnes i racens historie. I regionen var rottefængere et normalt syn i begyndelsen af 1900-tallet, hvor rotter var et stort problem.
Til hjælp med arbejdet havde de små, ofte røde terriere, som effektivt gjorde kål på nogle af rotterne. Studenterne i Cambridge var vilde med de små hunde og holdt dem som en kombination af selskabshunde og rottebekæmpere i deres studenterboliger.
Med tiden fulgte et seriøst opdræt af de små terrierhunde. I 1930 blev de mest ivrige opdrættere enige om at bede den engelske kennelklub om at få racen godkendt, og det fik de i 1932.

Hverdag
En norwich terrier er en af de mindste af de i alt 32 terriertyper, som er med i Dansk Kennelklub. Det er en familie hund, der er glad for opmærksomhed. Den er i det hele taget glad, aktiv, imødekommende, nem, omgængelig og en generelt sund hund. Da de af natur er venlige hunde, er de gode sammen med børn. Det er også et godt valg til en førstegangshund og er desuden en race, der trives fint i flok med flere hunde.

Pelspleje
Hvis man børster sin norwich hver dag, fjerner man de løse hår. Derudover skal den trimmes tre-fire gange om året. Det pynter især at få ører og poter trimmet. Negle og tænder bør man tjekke ved samme lejlighed.

Motion og aktivitet
En norwich terrier kræver ikke megen motion, men den kan til gengæld gå meget lange ture, når den er udvokset – og den kan lide det.

Hoved
Bredt og med god afstand mellem ørene.

Hals
Stærk med god længde, afpasset til den korrekte balance i hele staturen.

Pels 
Hård, ruhåret og lige, ligger tæt ind til kroppen. Underulden er tyk. Pelsen er mere lang og grov på halsen, hvor den danner en krave, der indrammer ansigtet. På hoved og ører er pelsen kort og glat-håret, bortset fra lette whiskers og øjenbryn.

Farve
Alle nuancer af rød, hvedefarvet, sort/tan og grizzle (rødgrå). Hvide aftegninger eller pletter er uønskede.

Bevægelse
Forbenene føres lige fremefter under bevægelsen. Bag-benene følger i forbenenes spor. Haserne er parallelle, og haseleddet bøjes smidigt, så træde-puderne ses bagfra.

Hale
Hale af moderat længde, helt i balance med hundens helhed. Den er tyk ved roden og bliver gradvis tyndere mod spidsen. Halen bør være så lige som muligt og bæres kækt.

Ører
Opretstående, ansat langt fra hinanden øverst på skallen. De er middelstore og spidse. De står fuldstændig lige op, når hunden opildnes, men kan lægges bagud, når den ikke er opmærksom.

Størrelse
Den ideelle skulderhøjde er 25-26 cm.

Næse
Næsepartiet er kileformet og stærkt.

Øjne
Små, ovale og meget udtryksfulde, og med et klart og intenst blik

TEKST: GERTRUD BAUN // FOTO: PER ARNESEN