Mange hunde har dårlige tænder

686

Vi med Hund har talt med tre forskellige hundeejere, der hver især har fået nogle meget grimme overraskelser over deres hundes mundhygiejne.

Samuel fik fjernet 13 tænder: Familien D’Souza fra Vallensbæk har ikke haft hund før, og de anede ikke, at man skulle gøre noget særligt ud af hundens tænder, eller at den race, de har valgt, ofte har tandproblemer. Det blev opdaget af hundefrisøren.

Familien D’Souzas treårige shih tzu, Samuel, var blevet noget langhåret, så det var tid til klip, og af sted gik det til frisøren. De havde egentlig bare regnet med at få hunden klippet, og så var det det. Men da de hentede hunden, sagde frisøren: ”Jeres hund har ikke så gode tænder. Jeg har adressen på et sted, hvor I kan få tjekket hans tænder gratis.”

Samuel er familiens første hund, og de vidste ikke ret meget om tandhygiejne, men skyndte sig videre til dyretandlægeklinikken, som lå i Herlev. ””Uha,” lød det fra dyrlægen, da vi kom ind med ham. Vores hund havde paradentose, og han spurgte os, om vi ville have det ordnet. Det ville vi selvfølgelig,” fortæller Johnny D’Souza. Da hunden var fastende, afleverede de ham med det samme og fik at vide, at han kunne hentes igen kl. 14.

”Samuel havde været i fuld narkose, så de kunne komme til i hans mund, men han havde det efter omstændighederne fint. Det var mere os, der blev noget forskrækkede, da dyrlægen fortalte, at de havde fjernet 13 tænder. Jeg spurgte, om han så havde nogen tilbage, og det kunne dyrlægen bekræfte – ”masser”, sagde han. Og han forklarede os, at små hunde oftere har tandproblemer, da de i sagens natur har en lille mund, men lige så mange tænder som større hunde,” siger Johnny.

Nu børster vi tænder
Der er nu gået fem måneder siden operationen, og om et halvt år skal Samuel til tjek hos tandlægen igen. ”I mellemtiden børster vi så tænder – en gang imellem. Og der er ingen vej udenom, for han er ikke vild med Dentastix og andre tyggeben. Det anede vi ikke, at man skulle på en hund, og jeg vil sige, at det altså heller ikke er det letteste. Han sidder nu pænt på skødet af mig, men hovedet ryger jo fra side til side. Han lugter heller ikke ud af munden længere. Det gjorde han før på grund af betændelsen, men det tænkte vi bare var normalt for en hund.”

Johnny har siden hen talt med andre shih tzu-ejere, som også har fået lavet tænder på deres hunde, så det er bestemt noget, man skal være opmærksom på og holde øje med, når man har sådan én eller andre typer mindre hunde.

Familien betalte omkring 5.000 kroner for operationen og er glade for, de gjorde det. ”Vi synes også, det er godt, I skriver noget om det her, for vi vidste som sagt intet, og bagefter får man altså enormt dårlig samvittighed, for hunden har jo formodentlig haft ondt, uden at vi har kunnet mærke noget på den. Det mente tandlægen også, men hunde viser det jo tit ikke – de lider bare i stilhed, så det er jo rigtig synd,” siger Johnny D’Souza.

Kintu – nu med krone: Det var et tilfælde, der gjorde, at Karen Andersen opdagede, at hendes store hund gik rundt og led på grund af en knækket hjørnetand fuld af betændelse. Så fik han sig en krone.

Da Karen Andersen en dag for fire år siden havde sin dengang toårige rhodesian ridgeback, Kintu, med på arbejde, gik hun og legede lidt med ham i en pause.

”Vi legede med linen, som vi plejer, men pludselig bemærkede jeg, at han trak sig. Snoren må have ramt hjørnetanden, som så har gjort rigtig ondt, for da jeg kiggede efter, så jeg, at min hund rendte rundt med en knækket hjørnetand. Og hvor længe, han har gjort det, ved jeg ikke. Men da dyrlægen havde givet ham rodbehandling og sat krone på, sagde han: ”Havde det været mig, var jeg nok sygemeldt et par dage.””

Karen kunne godt have valgt at undlade kronen, men da det netop var en stor hjørnetand, som hunden bruger, når den skal lege og tage fat i ting, valgte hun at ofre de penge.

”Kort efter, at jeg fik ham behandlet, forsvandt skællene. Det siger jo noget om, hvordan han har lidt. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, hvor længe han har gået rundt i det stille med knækket tand fuld af betændelse. Vi ved jo selv, hvor ondt den slags gør.”

Ingen tegn på smerte – og dog
Karen Andersen havde det virkelig skidt med, at hendes hund havde lidt i længere tid. Det eneste tegn, hun havde set på, at der kunne være noget galt med ham, var, at han havde nogle ret kraftige skælangreb, som sås tydeligt på den stribe af rygpelsen – the ridge – der løber den modsatte vej.

”Det vidste jeg godt kunne være udløst af angst eller stress, men der var jo intet ellers at mærke på ham. Så nu holder jeg virkelig godt øje med hans mund. Og siden er han faktisk også blevet behandlet for tandkød, der vokser ned over tænderne, fordi jeg selv opdagede det. Det er vigtigt, man får det behandlet, for det kan være tegn på cancer. Det var det nu heldigvis ikke. Men jeg er sørme blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at tjekke det mundtøj. Og vi er nu også røget på tandbørstning, for Kintu er åbenbart disponeret for dårlige tænder. Det er jo individuelt – andre kan måske sagtens undvære tandbørsten, men for os er der ingen genvej,” siger Karen Andersen.

Fighter ”græd” om natten: Anne-Lise Dyhl holder sine hunde så godt, at hun er chokeret over, at det kunne stå så galt til med den ene, uden at hun anede det. Først da hunden ”græd” om natten og gned ører, slog det ejeren, at hendes egen datter engang havde haft bøvl med ørerne, da hun fik visdomstænder. Så gik turen til hundetandlæge.

To glade cockerspaniels tager imod i hjemmet i Høje-Taastrup. Den mindste er den ældste, og det er hende, vi er kommet for at høre om. Ejeren Anne-Lise Dyhl er stadig dybt chokeret over den oplevelse, hun havde hos hundetandlæge Jens Ruhnau sidste sommer.

”Kom lige her og se,” runger tandlægens ord stadig i hendes ører, ”og jeg bliver såååå lille, når jeg tænker på, hvad han viste mig. Jeg synes jo, jeg passer mine hunde ret fint,” siger Anne-Lise Dyhl og byder velkommen i sofaen, hvor Fighter på syv og Flicka på seks da også mener, de må være inviteret.

Styk for styk så Anne-Lise med egne øjne Fighters mange dårlige tænder og tandkød. Særligt chokerende var det, fordi hun mindre end fire måneder inden tandlægebesøget havde haft syvårige Fighter til den halvårlige ”tanddybderens” til 1.200 kroner hos en anden dyrlæge.

”Fighter er født lille, og hun har fejlet mange ting, som jeg de senere år har givet skylden for hendes sløvere adfærd. Så jeg er ret opmærksom på hende i forvejen. Blandt andet danner hun meget plak, så for en sikkerheds skyld har jeg haft begge hunde til tandrens to gange om året. Så var man da sikker på, at den side af sagen var i orden … troede jeg.”

Dansede breakdance på sine ører
Lille Fighter var begyndt at gå og gnide sine ører, og hos dyrlægen fik Anne-Lise dråber til hende. Efter et halvt års tid blev det værre, og til sidst ”dansede hun break dance på sine ører om natten og græd”. Midt i sådan en pinefuld nat kom Anne-Lise Dyhl i tanke om, dengang hendes datter var ved at få visdomstænder og derfor fik ørepine. Så begyndte hun at forhøre sig i hundekredse om hundetandeksperter og fik anbefalet Jens Ruhnaus tanddyreklinik i Måløv.

”Han hev otte tænder ud, heraf en mælketand, fjernede noget tandkød og syede 12 sting. Det stod virkelig slemt til med hendes mundhule, og jeg var SÅ lille, da jeg hørte alt, hvad der var galt. Man bliver flov, men hvad kan man vide? Jeg synes, jeg har stor hundeerfaring, så det her må være noget, vi taler alt for lidt om. Og som min egen dyrlæge ikke engang har hæftet sig ved.”

Anne-Lise fremviser en hel håndfuld spillekort af dyrlægeregninger på halvårlige tandrensninger og ønsker, at dyrlægen havde sagt noget i retning af: ”Vi lurer lidt på hendes tænder og synes, du skal gå til en specialist.” Men det skete desværre ikke. De første dage efter operationen sidste sommer løb det ud af Fighters øre med materie, men kort efter var ørene fine og ikke længere røde.

Fighter har fået sin anden ungdom
”Min lille hund har fået sin anden ungdom. Hun går forrest, når vi er på tur, og hun kommer hen og vil pludselig være sammen med os. Jeg må indrømme, at jeg nærmest havde afskrevet hende. Hun er simpelt hen gået fra 15 år gammel til hvalpestadie. Før tullede hun bagved, og nu er hun på forkant og er blevet en aktiv spiller her i familien. Det er helt utroligt. Hendes madlyst har ikke været påvirket, men adfærden – hold da op!”, fortæller Anne-Lise og klapper sine to hunde, der endnu engang forsøger at tjekke, om de ikke er inviteret med op i sofaen.

Flicka har fine tænder og danner ikke plak, men hos hende fandt Jens Ruhnau paradentose. Anne-Lise ville ikke have, at tandlægen fjernede tænder på hende, så i stedet blev der lagt knoglemarv op i ganen, så tandkødshullerne nu er fyldt op, og paradentosen næsten væk.

”Nu kommer de begge fast på TandDyreklinikken cirka hver ottende måned. Og vi børster tænder … sådan da. Flicka er dygtig til det, men Fighter … pyyyh, det er ikke lige sagen. Hun får Dentastix og ben,” griner Anne-Lise og puffer sin lille ”fighter” op på havebænken til fællesfoto med søster Flicka.

TEKST: GERTRUD BAUN // FOTO: PER ARNESEN OG PRIVAT