Boxer: Lige dele charme og energi

2005

Den alsidige boxerhunds historie er lang, fra jagt og ledsagehund til dagens brugs- og familiehund

Tekst og fotos Iben Danielsen

Som jagthund blev den muskuløse og energiske boxer ofte brugt, som den der standsede og fastholdt vildtet, efter at de drivende hunde havde indhentet byttet. Det var nødvendigt med en bred kæbe og et godt bid, og derfor blev boxeren avlet til sin karakteristiske brede mund med det kraftige bid og den opadvendte snude. Snuden var ikke i vejen, og hunden kunne fortsat trække vejret, og fastholde byttet til jægeren kom og nedlagde det. Selv de stærke vildsvin blev boxerens byttedyr.

Hunderacen med ansigt
I de første omtaler af boxeren har den også navnet lille bullbisser eller brabant bullbisser.  Oprindelig blev racen kaldt for tysk boxer, og det var tilbage i 1890’erne, og dens oprindelsesland er da også Tyskland. Her har den været alsidig i brug som ledsagehund, jagt og beskyttelseshund og alle andre former for brugshund. Boxeren er kategoriseret i racernes gruppe 2 sammen med pinschere, schnauzere og molosser.

Det helt særlige bokserudtryk blev beskrevet i Tyskland omkring 1905, og sådan ser en boxer næsten også ud i dag. Racen er blevet beskyttet og avlet efter de samme principper. I den danske boxerklub siger man, at boxeren er den eneste hund med ansigt, de øvrige hunderacer har hundehoveder.

Drømmehunden v Dom i USA
Når man taler om udbredelsen af boxeren, så nævnes ofte Zwinger von Dom fra Friederun Stockmann. Hun avlede boxere i Tyskland, men kort før 2. verdenskrigs udbrud måtte hun sende sine bedste avlshanner til Amerika. Hun havde ikke råd til at opfostre dem, og hun frygtede at de skulle indgå i aktiv krigstjeneste. Hun ønskede også at beskytte racen, som pga. krigen blev stærkt udbredt i USA. De amerikanske linjer af racen i dag, ser dog noget anderleden ud, da de har ført avlen i en helt anden retning end tyskerne og de øvrige europæere.

Blandt Stockmanns avlshanner var Lustig von Dom, som var hendes drømmehund. Og han blev købt for 12.000 Mark fra USA og blev grundstammen i en lang avlsfamilie af boxere.

Specialklub i 85 år
Boxer-klubben i Danmark blev stiftet i januar 1932. Det er en specialklub under Dansk Kennel Klub, som samler sig mest omkring den i Danmark populære tysk boxer, men øvrige linjer findes også i Danmark, dog i meget lille antal.

Klubben har en række grupper over alt i landet, hvor aktiviteterne blandt andet er A-, B- og C-arbejde – brugshundetræning, som lydighed, spor og forsvarsarbejde. I dag bruger man også boxere med andre discipliner som agility.

Hvordan ser bokseren ud
Boxeren er en glathåret og kraftigt bygget hund med muskuløs og bred kropsbygning. Den fører sig elegant og kraftfuldt. Det virkelig karakteristiske hundens hoved. Det brede bid, kraftige kæber og kinder samt underbiddet. Den er muskuløs og det er kun i ansigtet mellem øjnene at der kan være folder i huden.

Rigtig mange mennesker kender en boxer, fordi den har sit karakteristiske udseende. Den var også kendt for at savle. Alt omkring boxeren var vådt og slimet. Den tendens er så godt som avlet ud af hunden i dag med ændret mundstilling.

Boxeren er bredt anerkendt for sit gode og energiske temperament. Som familiehund er den børnevenlig, ligevægtig og charmerende. Boxeren har behov for mange aktiviteter og udfordringer i hverdagen. Den er meget kreativ og hvis du ikke finder på aktiviteter den kan lave, finder den ”bare” på noget selv. Uden aktiviteter vil du opleve en hund som spiser potteplanter, graver huller og gør af naboens lille hund, eller den hjælper gerne i haven med at grave de blomsterløg op, som du lige har gravet ned.

Boxerens hoved:
Det er hovedet, der giver bokseren dens særpræg. Med sit brede og massive næseparti og de energiske ører og øjne er den helt sin egen. Hunden er årvågen, livlig og fuld af energi, samtidig med at den fører sig elegant.

Kæber og bid:
Boxeren har et markant kæbeparti, underkæben rager frem foran overkæben, så hunden har underbid. Tandsættet er kraftigt med hjørnetænder som sidder langt fra hinanden. Hunden har veludviklede kinder og kæber som giver den sit boxer præg.

Snude: snuden er bred og sort. Racen har opstoppertud, det vil sige opadvendt næse med brede næsebor.

Øjne: Mørkebrune øjne og mørke øjenomgivelser med energisk udtryk.

Ører: I Danmark kuperer man ikke boxerens ører. De sidder højt på hovedet og er meget udtryksfulde. Mod ansigtet i hvilende tilstand og med markant løft ved opmærksomhed.

Hale: i dag kuperes boxerens hale ikke, den er højt sat og viser tydeligt sindsstemningen. Det siges at boxeren er den eneste race der kan hilse dig velkommen med begge ”ender” samtidig. Den kommer dig i møde med logrende hale og hoppende ører.

Pels: Korthåret med tæt hårlag.

Farver: En boxer er oftest rødgul over til rød eller tigerstribet. Den tigerstribede varierer i rød grundfarve med varierende antal mørkere striber. Der kan være hvide aftegninger. Den soret maske foretrækkes, ved bedømmelse på udstillinger.

Størrelse: Hannerne har en skulderhøjde på 57 til 63 cm og de kan veje over 30 kilo. Tæverne måler 53 til 59 cm og de vejer gerne omkring 25 kilo.

Du bør vælge en boxer hvis:
Du har humor
Du har energi og virkelyst med en intelligent hund
Du kan leve med at boxeren opfører sig som en teenager i alle sine leveår
Du gerne vil have en bedste ven der følger med i alt du foretager dig, og helst med snuden helt tæt på

Du bør ikke vælge boxer hvis:
Du ønsker en rolig hund, som skal ligge til pynt hele tiden
Ikke orker at give hunden udfordringer i hverdagen
Vil bo med smukke møbler og rene gulve
Ikke ønsker at opdrage hunden via grundlæggende træning
Ønsker at være alene om alt du laver

Mød Miss Sophie

Charlotte Månsson: Jeg tror, når man har boxer, er det bedst at træne med andre boxere. Når de fjoller rundt og du ønsker af træne seriøst, så kan de andre grine sammen med dig og ryste på hovedet af endnu en boxer.

Vi må jo erkende, at en boxer først er voksen i tre års alderen, hvis det vel at mærke er en tæve, hvis det er en han, så først når den nærmer sig de 4 år.

God energi, er det første man tænker ved mødet med Miss Sophie. Hvordan kan 28,5 kilo energi og engagement alligevel omsættes til elegant feminin værdighed, det kan man så undre sig over. Men sådan er det.

Sophie, den 6 årige boxer, er begge dele, og det er det Charlotte Månsson elsker ved boxeren, aldrig et kedeligt øjeblik. Sådan en som Sophie er både en brugshund og en ”klappekagehund” eller familiehund.

Prøvefamilie for boxer
Charlotte Månssons hundeliv begyndte for 15 år siden. Hendes kæreste og søn ønskede sig en hund, og Charlotte krævede, at de skulle være prøvefamilie. Hendes venindes boxer kom på besøg. Hvem gad at gå tur om morgenen? I regnvejr? Hvem gad at samle op og fodre? Venindens hund var en boxer, og kærligheden til den aktive hund voksede.

I 2003 anskaffede de sig en hvalp for første gang. Det var Freja, en hvalp fra samme kennel som den allerede hjemmevante venindes hund.

”Jeg fik lov at vælge, og det blev den røde tæve i kuldet. Siden har jeg holdt mig til røde tæver. Jeg synes de tigerstribede er søde, men det er ligesom at mit temperament passer bedre til den røde. Jeg har også lagt mærke til at folk vælger boxer efter farve, kønnet kommer i anden række, og det er vist lidt usædvanligt. På anbefaling anskaffede jeg mig en sækkeseng af bævernylon, så vi fra starten kunne være fri for at skulle skifte hundekurv ofte, da den jo er lige til at bide i når hunden ligger og måske keder sig. Den første holdt til 8 år med to voksne hunde og en hvalp på ½ år,” fortæller Charlotte Månsson.

Anja Anderledes
Familien gik til hvalpetræning og lydighed i en Boxergruppe, og de prøvede også spor. Det Charlotte Månsson selv var mest optaget af var om Freja kunne blive avlsgodkendt og få hvalpe. I en alder af tre år gik det i opfyldelse, og der kom syv dejlige hvalpe i 2006.

”Det var et A-kuld, og jeg besluttede at beholde en tæve, Anja. Senere kaldte vi hende Anja Anderledes, for der var gang i hende, hun var en boxer på epo,” griner Charlotte.

Da Anja var et år gammel faldt den om med kramper og faktisk fik den hjertestop. Charlotte og hendes gæster er beredskabsfolk, så de fik genoplivet hunden. En undersøgelse viste, at den var galt med hjertet og aorta-tilførslen til hjertet.

Ansvaret for hvalpe slutter aldrig
”Jeg syntes at det var uetisk at avle på den slags, så Anja blev en klappekagehund og ikke det avlsmateriale, som jeg havde drømt om. I forbindelse med min skilsmisse var jeg nødsaget til at finde et nyt hjem til hende. Det blev det sødeste par, som havde hende med alle steder. Det skifte kurerede meget af hendes uro og hun fik et godt hundeliv i de 5 ½ år hun levede.”

Frejas første kuld havde Charlotte Månsson haft kontakt med gennem alle årene, den ældste blev 10 år. Det har været spændende at se hvordan deres liv har formet sig.

”Ens ansvar for hundene slutter aldrig. Jeg er på rundtur i hele landet til hvalpene kort tid efter de er ”flyttet hjemmefra”. Og som voksne har jeg løbende telefonisk kontakt eller besøger dem.”

Desværre blev Freja kun 7 ½ år. Så stod Charlotte Månsson klar til at få endnu en boxer, og denne gang et bevidst valg.

Lyst og vilje til at lære
”Jeg valgte Sophie for hun var den mest opsøgende og nysgerrige i kuldet og heldigvis en skøn familiehund som samtidig kunne bruges i avl. Hun var vokset op med begge sine forældre og de var begge af brugshundelinjer, så hun havde også en lyst og vilje til at lære noget”.

”Der er drive i hende og hun elsker at få opgaver. Så vi går naturligvis til træning; lydighed og forsvarsarbejde, altså ”bid” i en Boxergruppe. Jeg tror, når man har boxer, at det er godt at træne med andre boxere. For når de er tændte på træningen skal der ikke meget til før de laver ballade og fjoller, hvis du ikke er aktiv nok. Det er jo en speciel hund, og vi må jo erkende, at en boxer først er voksen i tre til fire års alderen,” griner Charlotte Månsson

Med Sophie på brandvagt
”Det man skal lære en boxer er, ja, at træne ro. Energien er der på få minutter, du kan se at øjnene nærmest lyser grønt, når der er gang i den. Og lige så hurtigt kan den slappe af igen. Det ligger jo stadig i hunderacen; mod, hurtighed og smidighed fra dengang racen blev brugt som vildsvine jagthund.

Charlotte, som selv er meget engageret i beredskabsarbejdet, tager fra tid til anden Sophie med på opgaver såsom brandvagter. Sophie er rigtig god og lydig, når hun arbejder. Hun har også været besøgsven for en ung handicappet mand.

Sophies første kuld
Sophie var 5 år gammel, da hun fik sit første kuld i 2015. Der var otte røde hvalpe. Desværre har der været både allergi, nyre problemer og meningitis i kuldet, så nu er Sophie taget ud af avl.

”Jeg planlægger at få mig en ny avlstæve, og jeg er ikke i tvivl – det bliver en boxer, så må vi se med hensyn til farven, om den skal være rød eller tigerstribet. Den race har sådan et glimt i øjet. Vi har et godt sammenhold i boxergruppen, hvor jeg træner og mange gode grin, så det vil jeg ikke undvære.” siger Charlotte Månsson, som er nyvalgt kasserer i Boxer-klubben, hvor hun har været med siden første dag med Freja for over ti år siden.

Husk humoren
”Anskaffer man sig en boxer, så skal man have tre ting. Det første er humor, det er bare sådan en sjov og aktiv hund. Man skal have energi og lyst til at byde på aktiviteter og endelig tålmodighed. En boxer er som en teenager langt op i årene,” siger Charlotte Månsson.

Funfacts om boxer: De fleste boxere hader regnvejr. Charlotte Månsson mener, at det skyldes snudens opadvendthed. Det er ligesom at drikke cola med næsen, hvis en boxer går ud i regn. Den bliver hellere inde i regnvejr, med mindre du går med i snor, Så er den altid på, lige meget hvordan vejret arter sig. ”Jeg vil da ikke stå ude i regnen alene, du skal da med!!”