Labrador på 4. sal

278

Den godsindede labrador er en elsket familiehund i mange hjem. Midt i København bor den livsglade labrador Agnes og ejeren Susanne. Efter besøget er der ingen tvivl om, hvorfor labradoren er en af danskernes favorithunde. Den lever op til sit ry som jagthund, madglad og helt igennem elskelig.

Tekst: Cecilie H. Nøhr

Oppe på fjerde sal, i en toværelses lejlighed, sidder hunden Agnes og venter på sin ejer Susanne Møller, der i dag har tidligt fri fra arbejde. Når man kommer op ad trappen til hjemmet, bliver man mødt af et skilt på døren med teksten: ”All you need is love …. And a dog”. Kærligheden fra både hund og ejer står allerede klar, da Susanne åbner døren ind til lejligheden, hvor Agnes glædeligt tager imod. Den flotte, slanke og sorte labrador er ellers sjældent alene. Kun når Susanne er på arbejde, for ellers sørger hun for at få den passet, hvis hun skal noget.

”Jeg har fået hende, fordi jeg gerne vil være sammen med hende”, siger hun og forklarer, at Agnes er med, hvis hun skal besøge venner. Det betyder også, at hun f.eks. må aflyse en biograftur, hvis ikke der er nogen, der kan være sammen med Agnes imens.

Agnes’ fødselsdagsfest
Inde i lejligheden hænger en kalender med en tydeligt markeret dag. Agnes’ syv års fødselsdag. Det er der, Susanne får sagt tak til dem, der hjælper med Agnes og gør livet sjovere for dem begge to. Sidste år var der 17 mennesker på besøg, hvor underholdningen blandt andet bød på en Agnes-quiz, hvor gæsterne skulle tippe på, om de troede, at Agnes kunne forskellige ting. Der kunne for eksempel været et spørgsmål om, hvorvidt en bestemt gæst kunne få Agnes til at hoppe igennem en hulahop-ring.

”Det er mest bare en hygge-aften for at sige tak, men jeg prøver at markere, at det er en hunde-fest.”

Mange af gæsterne tager gaver med til Agnes, selvom det bestemt ikke er derfor, festen holdes. Agnes er dog også nogle gange til stor hjælp for Susannes venner. Hun er nemlig jagt-trænet og kommer også med på jagtture, hvis der er nogle venner, der mangler en hund.

Jagthund i Fælledparken
”Jeg har hele tiden villet have en hund, jeg kunne bruge til jagt, og det er fedt at se, at hun bliver så tændt af det”, siger Susanne, der er vokset op i en familie med jægere og selv tog jagttegn sidste forår.

Agnes har ikke blot jagt-instinkterne fra sin race, men er hvalp fra en meget garvet jagthund. Moderen Kiki er nemlig den hund, Susanne er vokset op med.

”Jeg plejer at sige, at vi tager hjem og besøger vores mødre”, siger Susanne med et smil.

Selvom Susanne i det daglige bor langt fra jagtmarker, var det ikke noget problem, da Agnes skulle jagt-trænes. Det blev på kreativ vis gjort i Fælledparken. Det var dog først efter et grundlæggende jagttrænings-kursus, hvor hundene blev vænnet til skud ved hjælp af hundeprop-pistoler.

”Vi måtte ikke reagere på skuddet, og så gjorde de fleste hunde det heller ikke”, forklarer Susanne om øvelsen.

Som en anden del af jagt-træningen ville Susanne vænne Agnes til at have fjerkræ i munden. Desværre er udvalget af dødt fjerkræ i Fælledparken begrænset, så Susanne fik tørret en fuglevinge. På den måde lærte Agnes hurtigt at have fugle i munden.

Agnes blev første gang brugt som jagthund, da hun var omkring et år og har altid været meget dygtig. Hun har dog ikke taget mark- og brugsprøverne, da hun ikke er stambogsført.

”Hendes mormor var labrador formel 1’er, men hun blev med hvalpe ved et ”gennem hækken”-uheld”,  forklarer Susanne.

 

Narkose og brækkede tænder
Det har desværre ikke været alle ture i parken, der har været en fornøjelse. I efteråret blev Agnes overfaldet af en fremmed hund, der, ud af det blå, hoppede på hende.

”Jeg blev så forskrækket. Jeg har jo aldrig oplevet sådan noget før. Og så sker det efter syv år”, siger Susanne, der stadig er berørt af situationen.

Umiddelbart lignede det, at Agnes ville slippe med nogle hudafskrabninger og knubs. Desværre viste det sig senere hen, at der var en otte cm dyb flænge på siden af Agnes. Ved dyrlægen blev Agnes lagt i narkose for at få ordnet såret. Morgenen efter Agnes var kommet hjem fra hospitalet, opdagede Susanne en tand på lagnet.

”Jeg tænkte bare, at jeg virkelig ikke kunne overskue, hvis hun også havde tabt en tand”.

Ved dyrlægen viste det sig, at Agnes havde brækket tre tænder ved overfaldet. Fortænderne brækker nemlig kun ved kamp. Agnes måtte derfor i narkose igen for at få fjernet dem helt.

”Det var en hård tid for os”, siger Susanne.

Den svageste i kuldet
Da Agnes blev født, hjemme ved Susannes forældre, viste det sig, at to af hvalpene var mere skrøbelige end de andre. Den ene var Agnes. De blev skubbet væk, når de prøvede at patte ved moderen Kiki, og Susanne måtte derfor sidde med mælk og flaske de to hvalpe op.

”Det er sjovt at tænke på, når hun nu er så frisk i dag”, siger hun.

Et aktivt liv
Susanne og Agnes er ikke kun aktive, når de er på jagt. Faktisk lever de et liv med meget motion.

”Jeg løber meget, og så dyrker jeg helst sportsgrene, hvor jeg kan have hende med. Jeg bilder mig ind, at orienteringsløb er hendes yndlings”, siger Susanne.

Det er dog ikke kun Susannes interesser, der bliver dyrket. Hun har de sidste 2,5 år gået til agility med Agnes hver søndag.

”Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at gøre noget for hende”, siger hun og beskriver, hvordan både Agnes og de andre hunde til træning elsker det. Agility kræver dog en veltrænet hund, så det er vigtigt med den anden motion også.

Træning og aktivering har altid været noget, Susanne har gået højt op i – til stor glæde for Agnes.

”Hun arbejder virkelig for tingene, og så ser man resultater hurtigt. Det er jo bare fedt”, siger hun.

Og hvis man møder Agnes på en gåtur, er man ikke i tvivl om, at hun er en veltrænet hund. Selvom hun ikke går i snor, følger hun Susannes skridt, som var der en usynlig line mellem de to. Kun duften af et henkastet stykke pizza får Agnes på afveje.

Madglade Agnes
Ligesom så mange andre labradorer er Agnes nemlig meget glad for mad. Og selvom Agnes er en slank hund, skal man ikke lade sig narre. Hun er faktisk så glad for mad, at Susanne fra starten besluttede sig for, at hun ikke måtte få mad og godbidder uden at yde noget først. På den måde bliver mad forbundet med en belønning i stedet for noget, hun hele tiden har krav på.

”Hun laver for eksempel ’high five’ inden sin aftensmad. Så hun ved, at det koster noget at få maden”, siger Susanne.

Belønning har været et gennemgående tema i Susannes måde at opdrage Agnes på. Hun forklarer, at hun aldrig har råbt, når Agnes har gjort noget forkert. Hun har som udgangspunkt kun brugt belønning for at vise, hvad der er rigtigt og forkert.

”Jeg er også lidt gammeldags i min opdragelse. Hun får aldrig mad ved bordet eller sover i sengen”, siger hun.

Agnes må dog gerne hygge i sofaen, hvis hun ligger på sit tæppe. Det er der ingen tvivl om, at hun nyder, og hun har endda lært selv at hente sit tæppe fra hundekurven i soveværelset.

”Det er lidt vores ’party-trick’, når hun skal imponere gæster”, siger hun med et glimt i øjet.

Ikke sværere end en lille hund
Den 2-værelses lejlighed, Susanne og Agnes bor i, er ikke prangende stor, men Susanne mener ikke, at det er noget problem at have en labrador her.

”Jeg tror ikke, der er større udfordringer ved at have en stor hund, frem for en lille. De skal jo luftes tre gange om dagen uanset hvad”, siger hun.

Susanne sørger også for at give plads og tid til leg oppe i lejligheden. I stuen står der blandt andet en stribet hulahop-ring, som hun bruger til at lave forskellige øvelser med Agnes. Hun er ikke i tvivl om, at man skal være et aktivt menneske, før det kan fungere optimalt, ej heller om, at en labrador var den rigtige race for hende.

”Man skal jo vælge hund ud fra sine interesser og livsstil. Men det er også vigtigt, at det er en hund, man synes er flot. Og jeg synes virkelig, at hun er smuk”, siger hun.

Agnes, der ellers har ligget helt stille og roligt på stuegulvet under interviewet, går pludselig uroligt rundt. Susanne griner og siger, at klokken nok er lidt over fem.

”Agnes’ mave fungerer næsten som et ur”, smiler hun og siger, at hun er vant til at blive fodret klokken fem. Og ganske rigtigt står uret på 17.15, og den velopdragne hund viser endnu engang sit madglade væsen. Nu er det vist tid til at lade Agnes og Susanne komme tilbage til deres daglige rytme.

EN LABRADOR ER TIL DIG, DER:

  • Vil have en aktiv hund med et stærkt jagtinstinkt
  • Vil have en tålmodig hund
  • Vil have en loyal hund

EN LABRADOR ER IKKE TIL DIG, DER:

  • Vil skille dig ud fra mængden, når du kommer gående med din hund
  • Vil have en vagthund
  • Vil have en hund, der kræver lavt aktivitets-niveau

 

SÅDAN SKAL EN LABRADOR SE UD:

  1. Hoved
    • Hovedet skal være bredt uden kødfulde kinder. Snudepartiet skal ligeledes være bredt og have veludviklede næsebor. Kæberne skal være stærke, og tænderne skal have et komplet saksebid.
  2. Øjne
    • Øjnene er mellemstore og er brune eller nøddebrune.
  3. Ører
    • Ørerne skal hænge tæt på hovedet og være sat langt tilbage. De må ikke være for store eller tunge.
  4. Hale
    • Halen er meget tyk ved roden og bliver gradvist mindre til en spids. Den er dækket af tyk, kort pels hele vejen rundt. Halen må ikke krumme ind over ryggen.
  5. Krop
    • Hundens ryg skal have en vandret grundlinje. Både lænden og brystet skal være brede. Ribbenene har en tøndeform.
  6. Pels
    • Pelsen er kort og tæt uden bølger. Underpelsen er isolerende og vandafvisende.
  7. Farve
    • Labradoren er enten brun, sort eller gul. Den gule farve kan spænde fra næsten hvid til næsten rødlig. De er ensfarvede, men en lille hvid brystplet er også helt normalt.
  8. Mål og vægt
    • Hannernes ideelle højde, målt fra skulderen, er 56-57 cm, mens tæverne bør måle 54 cm. Hos hannerne er ideal-vægten omkring 32 kilo, mens tæven skal veje lidt mindre og helst omkring 30 kilo.

VÆRD AT VIDE

HISTORIE:
Labradoren stammer oprindeligt fra New Foundlands kyst, men blev taget til England af handelsfolk, hvor den blev ren-avlet til den klassiske labrador. Her har den siden 1800-tallet været brugt som jagthund af de engelske godsejere, da den viste sig som en imponerende apportør. I år 1904 blev racen anerkendt som selvstændig race i den engelske kennelklub.

Omkring år 1950 kom racen til Danmark, hvor den siden har været en af landets foretrukne kæle- og jagtdyr.

AKTIVITET OG ARBEJDE:
Labradoren er avlet som jagthund og skal derfor trænes og opdrages med det udgangspunkt. Den elsker at være ude i naturen, og den kræver lange gåture.

Den er trofast og loyal over for sin ejer, hvilket gør den til en oplagt familiehund. Labradoren bliver også gerne brugt som narkohund eller svejshund.

TEMPERAMENT:
En labrador har et roligt temperament og kan derfor sagtens fungere sammen med andre dyr eller børn. Desuden er labradoren kendt for at kaste sin ubetingede kærlighed på sin familie. Det er en godsindet hund, og den vil derfor ikke være velegnet som vagthund, da den snarere ville byde tyvene velkommen end skræmme dem væk.

KOST:
Labradoren har et godt madhjerte, og man skal derfor være opmærksom på at dosere maden rigtigt. For hunden vil typisk spise til skålen er tom, uanset hvor meget der er i den.

3 andre jagthunde

Curly coated retriever
Curly coated retrieveren danner et stærkt bånd til sin familie; særligt den der fodrer den og træner med den. Den kan derfor virke mere reserveret end labradoren, da den ikke på samme måde hengiver sig til alle og enhver. Dette gør dog hunden til en velegnet vagthund, der holder indbrudstyvene for døren. Curly coated retrieveren har i mange generationer været brugt som jagthund – blandt andet på grund af dens fremragende lugtesans.

Beagle
En beagle bliver for det meste forbundet med engelsk jagt-kultur. Man vil derfor også se dens jagtinstinkter i det daglige, hvor den har næsen nede i alting. Den vil typisk være glad for andre hunde, da racen oprindeligt blev brugt i store flokke af jagthunde, der levede og arbejde sammen.

Amerikansk foxhound
Den amerikanske foxhound er ikke en indendørs hyggehund, men derimod en aktiv jagthund. Den kræver meget motion og er meget selvstændig. Den egner sig især til jagt på grund af dens evne til sporsøgning. Derfor kan man også risikere, at den stikker af fra haven, hvis den får færden af et dyr.