Forstå din hunds kropssprog

1344

Hvorfor skal du lære din hunds kropssprog at kende? Svaret lyder kort og klart fra Vi med Hunds adfærdsekspert, at det skal du, fordi det er den måde, din hund kommunikerer på. Det er ikke blot hensigtsmæssigt at lære, men også nødvendigt, hvis du skal kunne forstå din hund, både i samværet med dig og når din hund er sammen med andre hunde.

Når hunden er hvalp, er den selv i gang med at lære sit sprog at kende, så nuancerne er ikke så udtalte, som de bliver senere. Hvalpe er som regel bare nysgerrige og har forhåbentlig en god tillid til, hvad der skal ske, og så kan de blive trætte, når der har været rigeligt med stimuleringer. Alle dette kan vi tydeligt se i hvalpens øjne, og det er også muligt at se lidt på selve dens kropssprog. Men hvalpens kropskontrol er bestemt ikke så udviklet i starten, og det er jo netop noget af det, vi synes er skønt ved hvalpe – poterne er store og ustyrlige, ørene flapper, og måske får de overbalance, når de logrer med halen. Hvalpen er også i gang med at lære sin egen krop at kende, og netop det første år vil den forandre sig en del.

Derudover prøver hvalpen sit sprog af i forhold til andre hunde, og af den grund er det vigtigt, at hvalpen mødes med voksne hunde, der kan irettesætte og give ’feedback’ på dens måde at være på over for dem. Er det udelukkende hvalpe, din hund er sammen med, kan den blive meget grænsesøgende og knapt så struktureret, som hvis der også er mulighed for at være sammen med voksne og lidt mere ’kontrollerede’ hunde, der forhåbentlig både er sociale og venlige. Med dem træner hvalpen sine signaler og sin kommunikation. Helt fra starten har hvalpen en del med i bagagen fra moderen, men hvalpen skal helt klart have finpudset sit sprog.

Observer din hund
Når du observerer din hund og dens kropssprog, er du også i stand til at hjælpe der, hvor det kan være nødvendigt.

Har du en hund, der bliver utryg i nogle situationer, vil vi kunne se det på kropssproget og øjnene, længe inden den ellers reagerer. Ofte vil kropsholdningen blive mere lav og tøvende, måske rejser hårene sig fra nakke til hale, ørene går lidt tilbage, og halen går nedad. Det er, som om vægten ligger mere på bagparten end forparten. Når vi ser dette, og alt efter hvilken udfordring der er tale om, så har vi faktisk muligheden for at gøre hunden mere tryg. Enten ved at øge afstanden til det, som hunden reagerer på, ved at hjælpe og snakke beroligende til den eller gå i front mod det, som skaber utrygheden. Alt efter, hvad din hund reagerer på, vil vi kunne vænne den til det, så den bliver helt tryg. Når den er det, kan du se, at kropssproget stille og roligt ændrer sig, efterhånden som den bliver mere og mere tryg.

Det kan også være, at din hund vælger at gå frem og gå i forsvar mod det, den møder, i stedet for at være tilbageholdende. Her kan du også observere hunden, inden det sker, og hermed se på hundens kropssprog, om den er på vej frem. I de fleste tilfælde vil det være fint at komme tilbage til det punkt, hvor den ikke er gået frem, og så arbejde med trygheden her, så det ikke vil være nødvendigt for hunden at gå frem.

Du kan også observere din hunds kropssprog i mødet med andre hunde. Uanset om din hund er opmærksom og nysgerrig for at komme hen og snuse og hilse, eller om den helst er fri, skal du respektere hundens kropssprog og undgå at presse den til noget, som du kan se på dens kropssprog, den ikke ønsker at opleve. Hvis du ikke respekterer den, vil resultatet med stor sandsynlighed blive negativt, og så kommer der en bivirkning, der er endnu værre, nemlig at din hund mister tilliden til dig som ejer. Det gør den, da den står i en situation, hvor den selv skal løse opgaverne og udfordringerne, og den altså ikke tror, den kan regne med den fornødne hjælp fra dig som ejer. Og jo flere gange den oplever dette, desto mindre vil vores hunde have den blinde tillid til det, vi gør, hvilket kan give store adfærdsmæssige udfordringer. F.eks. kan korte indkald mislykkes, simpelt hen fordi hunden ikke synes, vi har noget godt at byde på, eller at den hellere vil klare sig selv frem for at adlyde.

Byg tilliden op
Uanset hvordan din hunds kropssprog er, skal du tage dens forhistorie med i betragtning, ligesom en del af dens racebeskrivelse – ligegyldigt om den er en ren race eller en blandingsrace – er vigtig at kende til. Nogle racer er langt mere tillidsfulde, uanset hvad der sker, imens andre mister tilliden anden gang, den får en forkert oplevelse. Det er altså vigtigt at forstå din hunds sprog og kommunikation og respektere de signaler, den udsender. Det betyder ikke, at du skal have ’konflikter’ med din hund hele tiden, faktisk skal de helst undgås. ’Konflikterne’ behøves heller ikke, hvis du har fokus på at rose, når hunden gør det rigtige, du er igangsættende for gode og givende aktiviteter og kan vejlede og guide din hund igennem de udfordringer, der måtte være. For så behøver vi ikke at skælde ud og have konflikter. Dermed ikke sagt, at der aldrig skal siges ”nej” til noget, for der kan være situationer, hvor vi må sætte en grænse. Men i de konflikter, der handler om, at vi ikke selv er helt til stede eller ikke har gjort os klart, hvad vi egentlig vil, skal vi ikke klandre hunden for at være hund, og for at den er i nuet og reagerer på det, den ser og oplever. Jo bedre vi kender hundens kropssprog, desto bedre er vi til at tolke, hvor hunden er henne, og hvad den vil, eller hvad den reagerer på. Ved at møde den med forståelse bygges der tillid og samhørighed op hund og ejer imellem. Så hvis du ikke allerede har styr på din hunds kropssprog, og du vil lære din hunds kropssprog at kende, skal du kigge på, hvad der sker i de forskellige situationer, din hund kommer i, og se, hvordan din hund reagerer. Observer hundelegen eller blot hunde, der mødes, optag det på video og se det i slowmotion igen og igen. Men vigtigst af alt er det at se på din hund og forstå, hvad den udtrykker med sine bevægelser og kropsholdninger, både ud fra de gængse beskrivelser og naturligvis også ud fra de nuancer, netop din hund har.

Hundens signaler der fortæller mest om dens kropssprog:

  • Kropsholdningen – er den anspændt eller afslappet?
  • Øjnene – er de stirrende eller næsten lukkede?
  • Ørene – er de fremadrettede eller tilbagelagte?
  • Tænderne – hvordan vises de?
  • Mundvigen – er den kort eller lang?
  • Panden – er den høj eller lav/lang?
  • Halen – er den oppe eller nede, stille eller i bevægelse?

Den ’neutrale’ hund viser typisk følgende signaler:

  • Kropsholdningen er almindelig, hverken stiv eller krybende.
  • Ansigtet ser roligt ud, øjnene har almindelig størrelse, og der kan være en vis opmærksomhed.
  • Ørene sidder blot uden at vende tilbage eller frem.
  • Halen kan hænge slapt ned eller vifte stille frem og tilbage, oftest i harmoni med rygsøjlen.
  • Munden er lukket eller kun åben for at trække vejret.
  • Panden er afslappet, og hele blikket hos hunden varsler intet.

Jo mere anspændt hunden er, desto mindre neutral er den. Det vil sige, at hvis den er anspændt, kan det enten være, fordi den ikke ved, hvad den skal endnu, eller den kan være på vej mod en reaktion.

Se
eksempel på
vores magasin her

søde hundevideoer og praktiske tips til hundeejere i vores ugentlige nyhedsbrev – ligesom 6.392 andre, der som dig er vild med hunde.