En labrador er en labrador…

En labrador retriever kommer i mange former og farver og endda med så stor variation, at det nogle gange næsten kan være svært at forstå, at der overhovedet er tale om den samme race.

Tekst og foto: Rune Fich Weischer

 

  

Labrador retriever er gennem årtier gang på gang blevet kåret til den mest populære hunderace i Danmark, og ikke uden grund. En labrador er begavet med et fantastisk sind, ligegyldigt om formålet er som brugs- eller familiehund. Ud over at være mild af sind og særdeles modtagelig over for indlæring så har racen en række fysiske fordele som fx en særdeles glimrende snude og ikke mindst et udseende, som tiltaler de fleste. Faktisk er omkring hver fjerde hund i Danmark, en labrador retriever.

Men netop racens udseende kan svinge så meget, at folk ganske naturligt har forsøgt at give de forskellige kategorier af labrador navne for at opdele dem lidt. ’Formel 1’, ’Formel-1-type’, ’gammeldags labrador’, ’dansk labrador’ for blot at nævne et par stykker. Nogle af disse navne er egentlig ganske glimrende, mens andre nok må siges at være ret misvisende.

 

Formel 1

Formel 1 er en betegnelse, man ofte støder på, ikke mindst i hvalpeannoncer. Begrebet er blevet bukket og bøjet ganske betragteligt gennem årene, og efterhånden er Formel 1 blevet en gangbar betegnelse i folkemunde for de lidt mindre udgaver af labrador, typisk med et lidt smallere hoved. Denne betegnelse er dog direkte forkert. Om en labrador er en Formel 1 eller ej, har ganske enkelt intet med den enkelte hunds størrelse eller kropsbygning at gøre.

Betegnelsen Formel 1 dækker over hunde efter engelske markprøvelinjer, og således bedømmes det, hvorvidt en labrador er Formel 1 eller ej ud fra dens ophav og træning. At man i folkemunde er begyndt at betegne de mindre labrador-typer som Formel 1, hænger formentlig samme med, at de hunde (primært jagthunde), som importeres fra de britiske lande, typisk er mindre end de danske labradorer, og de ægte Formel 1-hunde således ofte er mindre end gennemsnittet, men det er blot et tilfælde. Der er intet i vejen for en Formel 1 med stor kropsbygning, selv om det ikke ses så ofte.

Modsat taler man ofte om en ’gammeldags labrador’ når man henviser til de noget større hunde med bredt hoved og en lidt mindre adræt fysik. Også denne betegnelse er lidt misvisende, men dog ikke direkte forkert. Skulle man endelig sætte et navn på, ville ’dansk labrador’ nok være mere passende, eftersom der, som før nævnt, tilfældigvis har været en tendens til, at de danske avlslinjer producerer større hunde end de importerede engelske.

Formel 1-hundene fik for alvor opmærksomhed op gennem 1980’erne, men har nu faktisk været i Danmark ganske længe. Så vidt vides, kom de første til landet fra England tilbage i begyndelsen af 1950’erne. Her var tale om enkelte hunde, og på daværende tidspunkt talte man ikke Formel 1. Den betegnelse så dagens lys i 1980’erne, hvor ejere af de engelske avlslinjer havde samlet sig i gruppen og trænede sammen. Da det nu hedengangne jagtmagasin ”Jagt & Fiskeri” besøgte en af disse samlinger, kom der en artikel ud af det, og overskriften blev ’Labradorens Formel 1?’ Siden har betegnelsen hængt ved.

 

Farver og striber

Også når det kommer til farve, er der som bekendt forskel på labradorhundene. Man møder dem i brune, gule og sorte. De gule kommer i mange nuancer, fra meget lys, næsten hvid, til en rødlig gylden farve. Det opleves ofte, at de gyldne udvikler lyse striber på skulderpartiet. Hvilken farve, en hvalp bliver, afhænger i sagens natur af forældres DNA. Stærkt forenklet sagt så kan en labrador have både en grundfarve, hvilket er den farve, den fysisk har, samt et gen til en anden farve. Da sort er det dominerende gen, vil en hvalp med lige stor mængde sort- og brunt genmateriale altid blive sort, men den vil stadig bære de brune gener, selv om de ikke er synlige. Hvis to kulsorte labradorer, som begge bærer brunt DNA, får hvalpe, vil en del af hvalpene med stor sandsynlighed blive brune.

Nogle af hvalpene kan også blive gule, selv om forældrene ikke er det. Det kræves blot, at de bærer et gult gen. Modsat det brune gen er der dog i de gule hundes tilfælde tale om et ’defekt’ gen, som forhindrer de mørke farver i at udvikle sig. ’Defekt’ er måske nok et lidt voldsomt ord at bruge, for der er bestemt intet ’defekt’ over en lys labrador i forhold til en mørk.

Racestandarden godtager sorte, brune og gule hunde og tillader, at der kan forekomme mindre lyse pletter på brystet. Der kan dog også opstå andre farver, som dog ikke godkendes af standarden. Pletter med kontrastfarve kan forekomme på hele kroppen. Fx kan en gul labrador have en sort plet på ryggen, eller en sort kan have en lys plet på skulderen. En anden afvigelse i farven, som ikke ses særligt ofte i Danmark, men som efter sigende skulle være mere udbredt i bl.a USA, er sorte hunde med brune aftegninger på bryst, ben og ansigt, som man kender det fra fx rottweiler og doberman. De hvide pletter som kan forekomme på især brystet kan formentligt spores tilbage til racen St. John’s Water Dogs, som var udgangspunktet, da racen blev fremavlet i Canada. St. John’s Water Dogs havde hvide aftegninger på bryst og ansigt. Racen uddøde i øvrigt officielt så sent som i 1980’erne. Formentlig som et resultat af labradorens store popularitet, som således udkonkurrerede sit eget familiære ophav.

’Brindle’ er betegnelsen for en anden afvigelse i farven, hvor dækhårene og/eller under-ulden har en tendens i retning af grålig i stedet for den rene farve. Brindle er et fænomen, man primært kæder til sorte og brune hunde, nok primært fordi det mest er synligt på dem, mens det ikke vil komme særlig klart til udtryk på lys pels.

’Silver’ er navnet på en ensartet lysegrå farve, som ses ganske sjældent. Farven kommer antagelig fra krydsning med weimaraner.

Det er ikke kun på selve pelsen, at de tre farver labrador adskiller sig. Også på snude, læber og øjenhuler varierer farven, således at de nævnte områder er sorte på de sorte hunde og brune på den brunpelsede. Endvidere har de brune også typisk lysere øje.

Generelt ser man sjældent brune labradorer i jagtlinjerne. 99 % af de brune labradorhunde kommer fra avlslinjer af udstillingshunde, hvor man har avlet målrettet på den tiltalende chokoladefarve.

RELATEREDE ARTIKLER

Seneste

Populære

Airbnb for hunde

Hundeejere er sjældent glade, når de af den ene eller den anden grund er nødt til at forlade deres hunde i nogle dage. Hvis venner

Læs mere »