Det årlige sundhedstjek

608

Tidligere skulle alle hunde rutinemæssigt vaccineres en gang om året. I takt med at vaccinerne er blevet mere effektive, er anbefalingerne ændret, så det afhænger af din hunds livsstil og smitterisiko. Det anbefales alligevel at komme til det årlige sundhedstjek hos dyrlægen. Hvorfor det? Og hvad er det egentlig, dyrlægen kigger efter?

Det årlige sundhedstjek af din hund er desværre ikke en garanti mod sygdom det næste år. Det er et billede på hundens tilstand her og nu. Det ville ellers være dejligt, hvis der var en langtidsgaranti. Sundhedstjekket er en klinisk undersøgelse foretaget af en dyrlæge, hvor man vurderer, om hunden er sund og rask. Denne artikel vil handle om alle de ting, dyrlægen er ekstra opmærksom på.

Inden din hund er kommet op på undersøgelsesbordet, er dyrlægen godt i gang med undersøgelsen, du ved det bare ikke. Han/hun lægger nemlig mærke til, hvordan din hund bevæger sig, hvordan dens adfærd er, om den virker årvågen, og om der er tegn på, at den har problemer med enten syn eller hørelse. En stor del af undersøgelsen består i at spørge dig som ejer om en række ting, blandt andet: Hvordan spiser din hund, og går og? spiser din hund ’normalt’? Hvordan er dens vægt, drikkelyst og tissetrang? Hvordan er dens adfærd, og er der ændringer i den? Hvordan er dens afføring, løbetid (hvis det er en tæve), og hvad er vaccinationsstatus?

Dyrlægen gennemgår hunden fra snude til halespids. Grunden til at man i 9 ud af 10 tilfælde sætter hunden op på bordet er, at det er både svært og meget skidt for dyrlægens ryg at stå bøjet over de firbenede venner dagen lang. Og så står de fleste hunde faktisk også mere stille, når de kommer op på et bord. Men ingen regel uden undtagelser. Nogle hunde er så bange for bordet, at det er nemmere og mere skånsomt at undersøge dem nede på gulvet.

Hvis du kommer til dyrlægen med din hund og mistænker, at der kan være noget galt, er det en rigtig god ide at tænke spørgsmålene oven for igennem og meget gerne skrive dem ned. Man glemmer utroligt let detaljerne, når man står i konsultationsrummet og samtidig skal fokusere på at holde hunden. Det kan også være en god ide at skrive de generelle spørgsmål ned, som du måtte have.

Hvis din hund har begyndende sygdomme, er det altid bedre at opdage dem tidligt i forløbet end sent. Så den frygt bør ikke afholde dig fra at gå til dyrlægen. Du skal også være helt klar over at dyrlægen ikke udfører andre undersøgelser eller prøver uden at tale med dig om det først og spørge, om du er interesseret i det. Til sidst ved sundhedstjekket vil din hund blive vaccineret, hvis det er tid til det.

(Kan dette stå til sidst i artiklen og i kursiv som en ekstra lille sætning men uden mellemrubrik)
Obs. Som dyrlæge har jeg beskrevet undersøgelsen, som jeg selv og mine nærmeste kolleger ville foretage den. Rækkefølge og procedure varierer fra dyrlæge til dyrlæge, og det er ikke sikkert, du lægger mærke til alle delelementerne, selv om de er til stede. Det betyder overhovedet ikke, at din dyrlæge sjusker, og du kan altid spørge ind til nogle af tingene, hvis du er i tvivl eller bekymret.

Undersøgelsen
Dyrlægen gennemgår hunden fra snude til halespids.

Vægt
Som regel vejer man hunden og fører det ind i journalen – på den måde kan både du og din dyrlæge følge med i, om vægten svinger fra år til år.

Hovedet
Dyrlægen undersøger kraniets form, om der er symmetri i specielt tyggemusklerne, ørerne – både selve øreflipperne og øregangen. Ofte undersøger man den ydre øregang med et såkaldt otoskop for at se, om der er tegn på øregangsbetændelse. Hvis du tror, dyrlægen sniffer i din hunds ører, er det ikke helt forkert. Lugten i øregangene siger rigtig meget om, om der skulle være tegn på overvækst af svampe.  Øjnene undersøges. De skal være klare og blanke, øjenomgivelserne skal være tørre, og øjnene må ikke virke irriterede. Dyrlægen vil også kigge ekstra efter tegn på grå stær på den ældre hund. Det ses ved, at øjnene begynder at blive matte.

Mundhule og tænder kigges også efter. Det må dog ikke forveksles med en regelret tandundersøgelse, der skal foretages i narkose. Men hos en samarbejdsvillig hund, kan man danne sig et meget godt indtryk af,, om der er behov for at undersøge det nærmere, eller om tænder og tandkød ser fine ud, og om mundhulen i øvrigt er sund.

Hals og ryg
Dyrlægen mærker på hunden ned langs halsen, hen over brystet og ned langs ryggen. Det er for at fange eventuelle knuder, men også for at mærke, om hunden er normalt bygget og har lige kraftige muskler, og om der evt. skulle være nogen ømheder. Ligeledes mærker dyrlægen, om der er udfyldninger eller hævelser omkring luft- og spiserør.

Hjertet og luftvejene
Dyrlægen lytter til din hunds hjerte og lunger ved hjælp af et stetoskop. Når man lytter på hjertet, drejer det sig om, at der skal lyde to adskilte hjertetoner. Pulsen skal være jævn og regelmæssig, hverken for høj eller for lav, og der skal ikke være nogen mislyde, Mislyde kan komme ved sygdomme i hjerteklapperne. Der lyttes til lungerne, og her lytter dyrlægen efter, om der er ralle- eller pibelyde, om det lyder ens over hele lungefeltet, og om frekvensen, hvormed hunden trækker vejret, matcher hjerterytmen.

Det er nærmest umuligt at vurdere hjerte og lunger hos en hund, der halser. Så kan man slet ikke høre noget. Derfor findes flere kneb så som at puste hunden forsigtigt på næsen, holde munden lukket og flere andre ting. Mange hunde halser nemlig, når de er ved dyrlægen, og det skyldes som regel, at det er en uvant situation, som stresser hunden lidt.

Maven, bughulen og kønsorganerne
Dyrlægen fortsætter sin vej ’gennem’ din hund og mærker langs flankerne og i lysken. For hanhundes vedkommende mærker man testiklerne igennem. Hos tæver er det vigtigt at mærke mælkelisten godt igennem for eventuelle knuder som tegn på kræft. Ofte vil dyrlægen palpere bugen – det ser ud, som at han/hun blot trykker hunden på maven. Man mærker efter, om hunden er blød i sin mave, om den virker til at have ondt, når man trykker, og om der er noget unormalt. En meget forstørret livmoder vil for eksempel kunne mærkes på den måde. Det er dog ikke alt, der kan mærkes. Specielt på tykke hunde kan det være vanskeligt.

Slutteligt tjekker dyrlægen analkirtlerne. Det er to duftkirtler med sekret, der sidder på hver side af endetarmen. Hver gang hunden har afføring, presses en smule sekret ud, hvilket er med til, at hunden afsætter sine duftspor. Hvis de ikke tømmes korrekt, kan de blive overfyldte, og det er ubehageligt for hunden.

Hud og pels
Dyrlægen undersøger huden på hele hunden – om den er tør uden at være for tør, glat og ikke irriteret. Pelsen vurderes ligeledes. Den skal være blank og glat. Med det forbehold at den skal være så glat, som det er normalt for racen.  Er der problemer med hud eller pels, går man dybere ind i det og foretager eventuelt yderligere undersøgelser.

Ved sundhedstjekket spørger dyrlægen om følgende:

  • Spiselyst – spiser den normalt?
  • Vægt – om den har tabt sig eller taget på?
  • Drikkelyst og tissetrang. (Øget drikkelyst kan være et tidligt tegn på en lang række sygdomme som nyresygdomme og sukkersyge. Det er derfor vigtigt at holde øje med det.)
  • Adfærd. Er der ændring i adfærden? Er hunden eventuelt blevet mere eller mindre frisk, har den ændret sindsstemning? (eks. virker mere trist/sover mere)
  • Afføring: Hyppighed og konsistens
  • Løbetider (hvis det er en tæve)
  • Fodring og evt. vaccinationsstatus, hvis du kommer hos en ny dyrlæge.

TEKST: Dyrlæge Hanne Friis Lund // Foto: Dreamstime og Galten dyreklinik