Coton de tulear: Nem bomuldsbølle

1660

Familien Breuning-Jantzen løb risikoen ved at anskaffe en coton de tulear. De har nemlig tre drenge med allergi, som man aldrig helt kan vide, hvordan reagerer i længden. Indtil videre er intet sket. Bortset fra, at de er blevet vildt glade for Congo.

Et hvidt garnnøgle ruller ned ad trappen bag glasdøren til det lille rækkehus og tumler videre ud i sneen, hvor det bliver nærmest usynligt … Lige indtil en voksende gul plet i hjørnet af den lille gårdhave afslører, hvor den kridhvide og sneboldagtige hanhvalp af racen coton de tulear har sat sig. Efter ham kommer en mand farende ud af huset med en godbid, for det er ret nyt for Congo at være blevet så dygtig, at den slags ærinder foregår udendørs.

Først bagefter bliver der tid til at hilse. Hele familien bestående af Line Breuning, Thomas Jantzen og drengene Mathis, 13, Silas, 11, og Hannibal, 8, er pligtskyldigst på vej i polarudstyret og kommer ud én efter én og hilser. Journalisten har nemlig kørt om kap med det sidste dagslys på en mørk vinterdag, og vi skal altså lige have nogle billeder af den yndige ’bomuldsbaby’ i sneen … skønt han altså er svær at se på hvid baggrund. Congo er med på den værste. Han fræser glad ned i den anden ende af gaden med de tre drenge og tror, det er den udvidede udgave af ’efter-skole-luftetur’, han skal på.

”Han kan ikke forstå, vi allerede skal hjem,” forklarer Silas på 11, da han må hale hunden med tilbage i entreen et par øjeblikke senere. Det kan vi andre. Det må være vinterens koldeste dag, og det kan ikke gå stærkt nok med at forlægge hundesnakken over te og stearinlys til den hyggelige stue indenfor. Congo tilpasser sig da også hurtigt, finder ly på sin yndlingsplads og ligner en fin frynsepude, der bare er faldet ned under sofaen.

Der var for og imod
”Han er meget nem og stille,” siger Line. ”Og han har ikke ødelagt noget indtil nu.” Drengene protesterer og husker noget med fars hjemmesko. Men det allervigtigste for familien Breuning-Jantzen ligger dog et helt andet sted. Nemlig hos drengene. Og den største glæde og lettelse hos dem alle er, at ingen af drengene har vist tegn på problemer med deres allergier, efter at Congo er kommet til.

”Nu har vi haft ham i tre måneder, og man løber jo en lille risiko, når man har tre drenge med diverse multiallergier, som ingen rigtigt ved nok om. Men især Silas har bare altid været ekstremt glad for dyr, og da vi flyttede i hus for et år siden, blev det pludselig mere og mere et emne at supplere akvariefiskene med et lidt sjovere dyr. Vi vidste, at katte var udelukket. Dem kan to af drengene slet ikke tåle. Så tænkte vi på at få en kanin, der kunne bo udendørs, men da vi var ude og se på én, fik jeg det bare sådan: Nej, der er kun to dyr, der gælder, og det er hund og kat.”

Thomas var skeptisk og ikke kun på grund af sine allergiske sønner.

”Vi er en familie, der godt kan lide at rejse, så der var mange for og imod’er. Indtil en veninde af os sagde, at hun gerne ville passe en hund, når vi ikke var hjemme. Så var jeg lidt mere for,” smiler Thomas.

Han har selv haft hund som barn og huskede godt sin egen glæde ved det. Den kunne han godt unde sine drenge. Line havde kun kortvarigt og uden succes hund som barn, så hun var ikke ekspert, men fik googlet sig frem til den allergivenlige bomuldshund.

”Så fandt jeg en Facebook-gruppe og spurgte dér, om nogen havde en coton, vi måtte lege med for at afprøve drengenes reaktioner på den type pels.”

Kennelejer Bettina Martens tilbød straks at lægge hund til, og familien tog på besøg uden at skrue forventningerne for højt op.

Pels i næse og øjne
”For en gangs skyld gjaldt det om at gøre alt det, vi plejede at undgå – bore næserne ned i pelsen og gnide sig i øjnene efter at have nusset hunden. Og så ventede vi ellers i spænding. Drengene er så allergiske, at vi formodentlig ret hurtigt ville have set hævede øjne og løbende næser, hvis de ikke kunne tåle en coton.”

Intet skete. Og familien kørte til Galten i Jylland og fortalte kennelejeren, at de gerne ville have en hanhund. Der var en meget charmerende, men ret dominerende hanhvalp, men Hannibal var lidt utryg ved hunde, så familien ønskede sig en mere stilfærdig type. Så valgte kennelejeren en lidt mere tilbagelænet type til dem. Hun havde erfaring med at se, hvad de enkelte familier har behov for, og alle var enige i, at Congo var helt perfekt. Navnet efter det store, sorte land syntes de var sjovt som modsætning til det lille, hvide garnnøgle.

Og så kom nervøsiteten.

”Det var lidt som at få en baby igen,” siger Thomas. ”Det dér med at skulle op om natten og ud at gå ture var ikke det værste. Det var stress og dårlig samvittighed over at gå fra ham.”

Line nikker. ”Jeg kunne ikke holde ud, han skulle være for længe alene. Det er jo så tydeligt, han ikke synes, vi skal gå fra ham. Og når man har tre børn og fuldtidsjob, så kan man ikke være sådan en ejer, som hundetræneren siger.”

Hun gik til hvalpetræning med Congo og vil gøre det igen.

”Jeg synes, det er fint at gå på skole for at danne sig lidt en fælles plan over, hvad hunden må og ikke må, og for at alle lærer at gøre det samme. Hunden var lærenem nok, men det var sværere for menneskene. Men i juleferien havde vi ordentlig tid til at være konsekvente og holde øje, så da lærte han at blive helt renlig,” fortæller hun.

”Det var rart, så man ikke skulle skifte strømper hele tiden,” indskyder Silas grinende.

Kæmpe lettelse
”Nu er der så gået tre måneder, men vi holder da stadig vejret lidt, for man ved ikke nok om allergi. Kommer det efter et år? Kan man provokere det frem ved meget samvær eller tværtimod ’vokse fra det’ efter massiv påvirkning, eller skal man helt undgå mistænkte emner? Drengenes helt nye blodprøver og priktests viser stadig hundeallergi hos de to ældste. Så vi ved, vi løber en risiko, og vi holder for eksempel Congo ude af drengenes værelser oppe på anden sal. Men indtil videre har der ikke været et eneste skidt tegn, heldigvis,” siger Line.

Line stødte i sin søgen også på andre allergivenlige hunderacer, som ikke fælder og savler, men coton’en passede godt til deres ønske om en lille begynderhund. Og Silas, som var den af drengene, der plagede mest, er fuldt tilfreds.

”Han har virkelig en rar pels, og når jeg er syg, lægger han sig enten oven på mig eller ved siden af. Og så bliver han virkelig glad, når man kommer hjem,” fortæller Silas. ”Jeg var ellers lidt bange for, om han var for kedelig, men det er han ikke – han er god at lege med.”

Storebror Mathis synes også, det er fint med en sjov hund, der altid gider lege. ”Men det er da lidt træls, når man skal gå tur i dårligt vejr. Til gengæld er han med på at lære ting. Jeg lærte ham ’dæk’ på ret kort tid. Han lærer hurtigt og kan sikkert godt lære nogle tricks,” siger Mathis og mindes den første tid, de havde Congo: ”Det var helt umuligt at gå tur med ham i starten – han var for nuttet. Alle ville snakke med ham, og han ville snakke med alle.”

Hannibal på otte synes også, det er fint med en hund: ”Hvis man nu keder sig!”, slår han fast.

Kærligheden på prøve
Kærligheden til familiens nye kæledægge blev lige sat på prøve først i det nye år.

”Han overraskede os, da han blev syg 1. januar. Han havde spist noget stanniol, som han kastede op. Vi havde ikke set det. Måske har det været noget shawarma-papir, der var kylet på gaden eller i vores have. Han spiste ikke i flere dage, og vi måtte have ham indlagt,” fortæller Thomas.

”Da blev vi bekymrede, ja. Da gik det for alvor op for os, at vi har fået et nyt familiemedlem. Jeg måtte også ringe hjem til drengene og oplyse, at han altså ikke var der, når de kom hjem fra skole.”

”Jeg blev helt stille,” husker Silas med alvorlig mine. Og alle var glade, da Congo spiste igen.

Når man snakker coton, undgår man ikke at komme omkring emnet pels.

”Ja, vi er meget spændte. Nogle siger, coton’er er ret plejekrævende, andre, at en børstning om ugen er fint. Indtil videre har han den blødeste, nemmeste hvalpepels, og da er en hyggebørstning ugentligt godt nok. Og så bader vi ham jævnligt og klipper pelsen ved trædepuderne. Men endelig er der jo muligheden at klippe ham lidt. Det gør vi nok til foråret, hvor han skal med os to måneder til Sydfrankrig. Så kan han rigtigt boltre sig, uden vi skal tænke på det.”

Men selv om man skal hjem og vaske hund, kommer familien meget mere ud nu.

”Der er jo et lille hundeområde i Fælledparken, men det er blevet meget sjovere at komme ud i en rigtig hundeskov eller på stranden,” siger Line.

”Ja. It’s a keeper,” siger Thomas og tjekker, om den blide, bløde bomuldsbold stadig er under sofaen. Det er han, men han kravler glad og energisk ud for at sige pænt farvel.

En coton er til dig, der …

  1. Vil have en hund, der egner sig godt som familiehund
  2. Vil have en meget selskabelig hund
  3. Vil have en hund, som er en god legekammerat for børn

En coton er ikke til dig, der …

  1. Ikke gider pelspleje, da den skal børstes og kæmmes flere gange om ugen
  2. Ikke tåler lidt gøen
  3. tror, man med en lille hund slipper for aktivering

Sådan skal en coton se ud

Hoved
Hovedet hos cotonen er trekantet og med en forholdsvis kort snude med sort næsespids.

Øjne: Cotonens øjne er mørke og runde.

Ører: Ørene er brede og lange i forhold til hundens ansigt og ligger ned langs hundens ansigt.

Hale: Halen er middellang og rører ikke jorden, når hunden er oprejst. Halen ender i et lille buk med en pjusket krølle.

Pels: Pelsen består af fine, lange hår, som skaber en fyldig og let bølget pels, som minder om bomuld. Der er ingen underuld, hvilket gør, at huden let ses gennem pelsen. Den voksne hund er hvid og kan være lidt gul eller grå på ørene. Mange hvalpe fødes dog med farvede pletter, som er cremefarvede, mørkebrune eller sorte. Som pelsen vokser, forsvinder disse farver.

Farve: Som voksen er cotonen hvid.

Højde og vægt: Cotonen er en lille hund, som størrelsesmæssigt varierer fra 22-28 cm i højden og 3,5-6 kg. De fleste hanhunde kommer dog op på 7 kg i vægt.

Kilde: http://canis-minor.scdata.dk/coton/

Værd at vide:
Historie:
Hunde af racen coton de tulear stammer oprindeligt fra øen Madagaskar og er blevet opkaldt efter havnebyen Tulear. Coton de tulear betyder ’bomuld fra Tulear’. Hundene kom med sejlskibe fra Europa og blev hurtigt populære hos den regerende Merina-stamme, hvor den blev kendt som ’den kongelige hund fra Madagaskar’. Hundene blev siden hen krydset med lokale vildhunde for at give dem styrke som mulige jagthunde. De første cotoner kom til Danmark i 1990, og racen har siden været voksende. I januar 2013 blev der registreret 8.387 cotoner i Danmark. Den er kendt som en rigtig selskabshund og har underholdt sømænd, pirater og embedsmænd siden 15-1600-tallet.

Aktivitet og motion
Selv om racen er lille, skal man ikke lade sig snyde. En voksen coton skal helst leges med en time til halvanden om dagen. Den kan lide al motion lige fra leg med bold til svømning. Det er en klog hund, som har nemt ved at lære tricks og cirkuskunster, og især børn er gode legekammerater. Desuden klarer den sig godt i hundesport som agility og flyball.

Temperament
Det er en kærlig og munter race og familiehund, og den lever i fordragelighed med andre hunde og dyr. Den har en stor lyst til at lege og kan til tider være meget stædig. Derudover er den meget vagtsom og gør sit til at passe på hjemmet. Selv om det er en selskabshund, skal man huske på, at den kan have brug for fred en gang imellem.

Pleje
Cotonens pels kræver ugentlig pleje. Man skal regne med at bruge en-fem timer om ugen på pelspleje. Den fælder ikke, og de døde hår kan fjernes ved at børste den. Man skal huske at fjerne overflødigt hår mellem trædepuder og i ørene alt efter behov. Pelsen er meget ren af natur, så det er ikke nødvendigt at bade hunden mere end en til to gange om året. Vælger man ikke at gå på udstilling med sin coton, er det også en mulighed at få den klippet, hvis man synes, det er mere praktisk.

Levealder
Cotonen bliver typisk mellem 14 og 16 år.

Kilde: Aschehougs Hundeleksikon og www.Canis-minor.dk

To andre hunde, der minder om racen
Bichon frisé
Bichonen er en lille selskabshund, som minder om cotonen. Den er på størrelse med cotonen, men skulderhøjden må ikke overstige 30 cm, og vægten bør være omkring fire kg. Den er meget egnet som familiehund og knytter sig hurtigt til sin ejer. Pelsen kræver ugentlig pleje ligesom hos cotonen. Hunden er kvik og lærer hurtigt tricks og kunster.

Bolognese
Bolognese er mindre end både bichon og coton, og skulderhøjden varierer mellem 25 og 30 cm. Vægten ligger mellem 2,5 og 4 kg. Hunden passer godt sammen med børn og andre dyr og er munter, intelligent og rolig. Dog også meget vagtsom. Pelsen kræver pleje ligesom hos bichon og coton, og hvis man ikke har tid til at pleje pelsen, bør man skaffe sig en anden race.