En bedre hverdag for PTSD-ramte eks-soldater

3417

En specialtrænet hvalp kan være med til at løse behov for struktur og fokus i hverdagen for eks-soldater, som døjer med følgevirkninger af oplevelserne fra krigszonerne. Det sørger et nyt projekt for.

Af Berit Jarmin // Foto Mark Trustrup

Hvordan kan hunde hjælpe krigsveteraner, som lider af Post Traumatisk Stress Disorder? Det spørgsmål begyndte militærpsykolog Julie-Astrid Galsgaard at interessere sig for, da Mikkel, én af hendes klienter, en dag nævnte, at han godt kunne tænke sig hund. Han havde set en amerikansk udsendelse om servicehunde, der hjalp krigsveteranerne til at overkomme de daglige udfordringer, som følger med PTSD som angst og socialfobi.

“Jeg havde kun hørt om enkelte krigsveteraner herhjemme, som havde fået en servicehund, så jeg gennemtrawlede internettet for at finde oplysninger og forskningsresultater, der kunne forklare, hvordan og hvorfor, hunde kan hjælpe,” forklarer Julie-Astrid Galsgaard. Hun fandt ud af, at man i England og USA har mange års positive erfaringer med servicehunde til krigsveteraner, og siden skabte hun sammen med Mikkel projekt ‘Servicehund til Veteran’ i samarbejde med Servicehundeforeningen og med økonomisk støtte fra Viet-Jacobsens Fond.

Struktur på hverdagen
Projektet går ud på, at fem krigsveteraner hver får en hvalp. Det er helt nyt på den måde, at det er en hvalp og ikke en færdiguddannet servicehund, som veteranen modtager.

“En hund og særligt en hvalp kræver, at der kommer struktur på hverdagen, fx at man står op om morgenen, og at man kommer ud,” forklarer Julie-Astrid Galsgaard. “Og det er noget som PTSD-ramte krigsveteraner godt kan have svært ved. De kan have tendens til isolere sig i hjemmet for nedrullede gardiner og bytte om på dag og nat.”

Når krigsveteranen i stedet for en voksen hund får en hvalp inden for dørene, bliver han medansvarlig for at uddanne hunden og bliver på den måde en aktiv del af behandlingen af sine egne symptomer. Krigsveteranerne forpligter sig til at træne hvalpen allerede fra den er ni uger gammel og to år frem. En gang om ugen er der fælles træning på Svanemølle Kaserne i København, hvor der kommer en instruktør med speciale i at uddanne servicehunde. Derudover skal veteranerne også mødes en gang om ugen uden instruktør, så hundene bliver socialiseret, og så de kan udveksle erfaringer.

Følelsesmæssig tilknytning
Idéen med projektet er, at hunden skal følge veteranen overalt, hvor der er behov for det, og ellers indgå i familien ligesom en almindelig familiehund. Hunden får så specialtræning i at assistere sin ejer i sociale sammenhænge som eksempelvis på indkøbsture og ved kørsel i bus og tog eller til møder ved kommunen – situationer, som kan være udfordrende og angstprovokerende for den traumatiserede veteran.

“Servicehundene bliver trænet til at reagere på ejerens angst, vrede, nedtrykthed, flashbacks og mareridt og ‘forstyrre’ ham til at skifte fokus ved for eksempel at lægge en pote på hans fod, når den registrerer, at veteranen har det følelsesmæssigt svært,” forklarer Julie-Astrid Galsgaard.

“Det med følelser kan ofte være svært, når man har PTSD – både det at knytte bånd og at mærke sine egne følelser, og her kan hunden hjælpe, fordi den er hengiven og ukompliceret og ikke kræver en forklaring. Omvendt har hvalpen brug for en masse omsorg og gåture og er afhængig af sin ejer, og det er med til at hjælpe krigsveteranen ind i en rytme og til at opleve en ny mening med tilværelsen,” forklarer Julie-Astrid Galsgaard.

Omsorgsløfte
Veteranerne, som er med i projekter, er blevet nøje udvalgt og screenet af Veterancenterets Militær Psykologiske Afdeling, før de kunne komme i betragtning til en hvalp. Og de har alle underskrevet et ‘omsorgsløfte’, som forpligter dem til at opfylde alle hundens fysiske og mentale behov og at stå for dens uddannelse. De skal løbende svare på spørgeskemaer om deres eget helbred og skrive ned, hvordan det går med at sove, at være social og ikke mindst, hvordan de har det humørmæssigt.

“Vi håber at projektet vil kunne dokumentere, at servicehundene har en vedvarende positiv virkning på veteranerne, og at ‘partnerskabet’ mellem hund og veteran skaber gensidig glæde. Når det er lykkedes, er det vores håb, at andre i fremtiden også vil kunne få tilbuddet om en servicehund – både krigsveteraner, som lider af PTSD og men også andre, der har det svært psykisk,” siger Julie-Astrid Galsgaard.

Før Mikkel fik Sif, var han især plaget af sin PTSD om natten, hvor oplevelser fra Kosovo, Irak og Afghanistan gav ham mareridt. Han fik medicin imod symptomerne, og det var ønsket om at finde et alternativ, som fik Mikkel til at interessere sig for servicehunde.
Før Mikkel fik Sif, var han især plaget af sin PTSD om natten, hvor oplevelser fra Kosovo, Irak og Afghanistan gav ham mareridt. Han fik medicin imod symptomerne, og det var ønsket om at finde et alternativ, som fik Mikkel til at interessere sig for servicehunde.

PTSD og krigsveteraner

  • PTSD, Post Traumatisk Stress Disorder, er en psykisk stresslidelse, som kan opstå efter, man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur, naturkatastrofer, terroristangreb eller alvorlige ulykker.
  • Hos krigsveteraner kommer PTSD til udtryk ved vedvarende uro og ængstelse, uhyggelige, ufrivillige flashbacks fra traumatiske krigssituationer, mareridt, hukommelsesbesvær og en svækket evne til at reagere med almindelige følelser i dagliglivet.
  • Tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at op imod 1000 danske krigsveteraner lider af alvorlig PTSD, og at tidligere udsendte til eks-Jugoslavien (Balkanveteranerne) er dem, som er hårdest ramt – både på grund af krigens karakter, og fordi man først senere har anerkendt behovet for opfølgende psykologisk behandling af soldater, der har været i krig.
  • PTSD blev førhen omtalt som ‘granatchok’. Ofte viser symptomerne sig først mange år efter, at en soldat har været udsendt.

Læs interview med veteraner, som er med i projektet.