Beagle: Frække Frida

2281

Frida er fræk som en slagterhund, selv om hun i virkeligheden er en beagle, der bor langt fra en slagter. Hun kan nemlig godt finde på at stjæle mad fra bordet eller gø ad postbuddet. Selv om det er nogle af hendes værste sider, ville familien Ullerup ikke undvære det, for hendes frækhed er en del af hendes dejlige, varme personlighed, som hører til det at være beagle.

TEKST OG FOTO: CECILIE H. NØHR

Det runger i hele familien Ullerups hjem, da beaglen Frida får øje på den nyankommne gæst fra Vi med Hund og gør højt og dybt. Hun lyder som en hund, der er tre gange så stor, og hvis jeg var en indbrudstyv, ville jeg nok have vendt om igen, men eftersom jeg er blevet godkendt af familien, sætter jeg mig roligt ned og hilser. Straks ændrer Frida tone og kommer lystigt hen og snuser. Allerede 30 sekunder efter, jeg er trådt ind ad døren, har jeg oplevet, at en Beagle er fuld af kærlighed, men kræver en familie, der ved, hvilken race de har med at gøre.

”Selv om hun ikke er større, så passer hun på os. Hun gør bare for at advare os om, at der kommer nogen, så det er ikke fordi, hun er aggressiv. Tværtimod er hun faktisk lidt forsigtig af racen at være,” forklarer Kirsten Ullerup, der er på barsel med sin syv uger gamle søn, Louis. Derudover har hun tvillingerne Anna og Lucas på ni år, der er enige om, at den treårige Frida er verdens bedste hund.

”Hun er dejlig at hygge med. Og så sover hun i min seng,” fortæller Anna, der ofte øver både tricks og hjemmelavede agilityspring med Frida i haven.

En familiehund uden for meget pels
”Vi gik meget op i, at det skulle være en familiehund, som ikke kun knytter sig til den, der giver den mad eller lufter den mest, men hele familien. Da jeg så havde googlet lidt på forskellige racer, fandt jeg ud af, at det står der om alle hunde,” fortæller Kirsten.

Det var også vigtigt for familien, at det var en hund, der var plads til i sofaen.

”Den måtte ikke være for stor, men det skulle jo heller ikke være en ’kat’. Vi ville ikke have en alt for skrøbelig hund, så der passede beaglen perfekt. Og så synes jeg, at den er meget smuk,” fortæller Kirsten.

Kirsten havde haft hund som barn, blandt andet en newfoundlænder, en blodhund og en amerikansk cocker. Og da Kirsten nævner, at familien nu var på udkig efter en forholdsvis lille hund, kunne den amerikanske cocker jo også have været et kvalificeret bud.

”Det er en rigtig dejlig hund, men jeg gider simpelthen ikke al den pelspleje, så der var en beagle mere oplagt,” forklarer hun, og efter et halvt års søgen besluttede de sig for en beagle, hvorefter familien tog ud og besøgte en kennel, både før og efter Fridas kuld blev født. De har i øvrigt stadig kontakt til kennelen, da de passer Frida, når familien er på ferie.

”De var søde, men jeg kan huske, at jeg syntes, der lugtede, da vi var der anden gang,” griner Lucas, da han bliver spurgt om, hvordan det var at besøge hundene.

”Og hundene hev mig i håret,” skyder Anna ind.

Men på trods af de ’traumatiske’ oplevelser er børnene enige om, at det var sjovt og ikke spor skræmmende at møde hverken de voksne hunde eller hvalpene.

”Jeg elsker bare hunde,” udbryder Anna kort og præcist.

Det værste er det bedste
”Det bedste ved hende er, at hun er en dejlig familiehund med masser af humor. Og så er hun fræk og legesyg med en stor personlighed,” smiler Kirsten, der efterfølgende sidder et øjeblik og overvejer, hvad der omvendt er det værste ved at have en beagle.

”Det er nok også, at hun er så fræk. Hun stjæler mad fra bordet, hvis vi ikke er der, for hun vil hellere have skældud end at gå glip af noget mad. De er jo helt vildt madglade. Herhjemme har vi lært, at man ikke skal rejse sig fra sin tallerken, men når børnene har haft venner på besøg, der ikke er vant til det, har de altså nogle gange fået stjålet et stykke kage eller sådan noget,” siger hun, og griner ad de uheldige situationer.

”Jeg synes nogle gange, at det kan være lidt pinligt, når hun gør,” siger Lucas, der forklarer, at det for eksempel kan være lidt pinligt, når man har venner på besøg.

Man kunne måske frygte, at Fridas rungende vagt-gøen, kunne gøre familien uvenner med naboerne, der ikke kan undgå at høre hunden fra tid til anden, men sådan er det langtfra.

”De siger, at de også har fået en vagthund, så de er glade. Den eneste, der vist ikke er så glad, er postmanden,” griner Kirsten.

Debatten om de gode og dårlige sider ved Frida kører lidt frem og tilbage med den konklusion, at det hele jo bare er en del af hendes personlighed.

”Man skal ikke have en beagle, hvis man drømmer om at få en hund, der går pænt på plads ved ens side hele vejen ned ad gaden,” råder Kirsten dog.

Næsen løber afsted
Efter en god halv time har hun snuset til hver en kvadratmillimeter af mine bukser, for duften af min egen hund sidder nok i dem, selv om de er nyvaskede. Beagler har en usædvanlig god lugtesans, og derfor lader de fleste kun sjælendt eller aldrig racen gå uden snor, når de ikke er i en indhegning. Får den færden af noget, er den ikke til at stoppe.

Det var en af grundene til, at Lucas og Anna først begyndte at gå med ham selv for halvandet års tid siden, for selv om hun er lille, er hun stærk.

Selv om Frida ikke går løs, er hun stukket af to gange, hvor hun har fundet ’huller i hækken’. Den ene gang løb hun op til børnenes skole, hvor hun havde været vant til at gå med Kirsten for at hente og bringe Lucas og Anna. Anden gang havde hun sammen med Anna været med på besøg ved Annas bedste veninde, som har en havaneser, hvor begge hundene stak af og løb hjem til familien Ullerup.

”Vi græd helt vildt,” siger Anna, der dog mener, at det var Lucas, der græd mest, hvilket broderen ikke er helt enig i.

Beaglernes gode næser gør, at de bliver brugt som både narkotikahunde og schweisshunde i Danmark, men det er ikke noget, Frida har prøvet kræfter med.

”Noget af det gode ved racen er, at den kan en masse, men man kan også bruge den som helt almindelig paracelhushund. Jeg har nogle gange trænet spor i skoven med den, og vi smider godbidder i haven, som hun søger efter, men vi er bare en helt almindelig familie med hund – lige ud over, at vi ikke har hende fri på gåturene,” forklarer Kirsten.

Baby og beagle
Frida er tre år og var derfor allerede voksen, da det yngste familiemedlem Louis blev født for bare syv uger siden.

”Vi var ikke nervøse for, om hun ville gøre ham noget, men vi tænkte, at hun nok ville beskytte ham, ligesom hun beskytter os,” siger Kirsten, mens Lucas lukker Frida ud i haven til lidt leg.

”Da vi kom hjem fra hospitalet med Louis, satte vi ham ned på gulvet til hende i hans autostol, men hun ville ikke snuse til ham. Det var som om, hendes territorium var truet. Nu snuser hun til ham og er glad, men hun gør ikke mere end det. Jeg er spændt på, hvordan det går, når han begynder at kravle rundt på gulvet med kiks i hånden,” smiler Kirsten og hentyder til Fridas madglade tilbøjeligheder.

Frida er stadigvæk ung og frisk og bliver helt sikkert en gæv legekammerat for mindstemanden, når han bliver lidt ældre, men når tiden alligevel kommer til, at Fridas tid er inde, vil Kirsten ikke udelukke, at der kan komme en ny beagle til familien.

”Så kan Louis også lære den at kende,” siger Anna eftertænksomt, for Louis har jo slet ikke lært Frida at kende endnu. Men beagler har heldigvis en høj levealder, så Frida og Louis har forhåbentlig mange, mange gode år sammen endnu.

De gode råd
”En beagle er måske ikke den bedste ’begynderhund’, så det er vigtigt, at man sætter sig ordentlig ind i tingene, inden man anskaffer sig en,” siger Kirsten, der, som sagt, selv brugte et halvt år på at undersøge tingene, og giver det råd til fremtidige beagleejere, at det er vigtigt at komme til hvalpetræning med dem.

“Hvis man er ihærdig med træningen, kan man måske få en Beagle, der er lidt mindre fræk end Frida. Beagler kan sagtens gå til lydighedstræning og blive dygtige til det, men det kræver måske lidt mere arbejde, end det gør med mange andre racer. Og mange godbidder.”

Og ud over frækheden, er der også deres store personlighed, der skal tages højde for.

”Nok er det en lille hund, men den fylder meget,” forklarer hun, mens hun kigger ud i haven, hvor Frida løber rundt i en høj fart og i hvert fald fylder meget på græsplænen i øjeblikket.

Derfor mener Kirsten, at man skal være forberedt på, at man får en hund, der kræver masser af opmærksomhed både på godt og ondt. Men hvis man har lyst til have en hund, som er familiens smørklat, der både kan med børn og voksne, så er beaglen en helt fantastisk hund.

Blå bog
Ejer: Familien Ullerup
Hund: Frida
Race: Beagle
Alder: Tre
By: Vanløse

Særpræg: Datteren Anna forklarer, at Frida har en ekstra ’babs’, så hun ville have plads til ni hvalpe. Mor Kirsten er ikke helt overbevist om, at den ekstra brystvorte fungerer, men tror heller ikke, at de skal have hvalpe.

En beagle er til dig, som …
Vil have en hund, der både er brugs- og familiehund
Vil have en aktiv og munter hund
Vil have en hund, der hverken er stor eller meget lille

En beagle er ikke til dig, som …
Ikke vil have sin have hegnet ind
Vil have en hund, hvor du kan slække på reglerne
Vil have hund, der ikke skal være et naturligt midtpunkt i familien

 Sådan skal en beagle se ud:
Hoved: Hovedet har ingen rynker eller folder. Tævernes hoveder er lidt mere spinkle. Skallen er moderat bred og svagt hvælvet.

Hale: Halen er sat højt og båret muntert, men den krøller ikke hen over ryggen. Den er solid og dækket af hår. Den er især godt beklædt af pels på undersiden.

Øjne: Øjnene er brune. Enten mørkebrune eller nøddebrune. De sidder hverken langt inde i hovedet eller udstående. De giver hunden et mildt udseende.

Ører: Ørene er mellemlange med afrundede spidser. Hvis man holder dem fremad, kan de næsten nå næsetippen. De er lavt sat og hænger langs kinderne.

Pels: Pelsen er kort, tæt og vejrbeskyttende. Farven kan variere, da alle hound-farver, på nær ’leverfarvet’, er godkendt ifølge racestandarden. Den mest udbredte er den trefarvede med farverne sort, hvid og tan. Denne farvekombination kaldes ’black blanketed’ eller ’saddleback’, hvor den sorte farve ligger som en sadel på hunden.

Mål og vægt: Ideelt skal skulderhøjden være mellem 33 og 40 centimeter. Begge køn vejer mellem 8 og 14 kg.

Værd at vide:
Historie: Beaglen regnes som en af de ældste hunderacer, der findes. Den præcise oprindelse vides ikke, men det er sandsynligt, at beaglens forfædre skal findes i de tidlige engelske racer og de hunde, romerne bragte med sig. Beaglen blev populær i England i begyndelsen af 1500-tallet under Kong Henry VII’s regeringstid og blev yderligere populær, da Elizabeth I overtog tronen. Hun elskede den kvikke race og havde forskellige beagletyper, hvoraf nogle var så små, at de kunne være i en lomme. De såkaldte ’pocket beagles’ findes dog ikke længere.

Rævejagt blev populært i begyndelsen af 1600-tallet, og der er beaglen en af de faste hunde, der løb – og stadig den dag i dag løber – foran hestene.

Beaglen er oprindeligt en drivende jagthund, men bliver kun yderst sjældent brugt til jagt i Danmark, men i flere andre lande bliver den stadigvæk brugt til sit oprindelige erhverv. I Danmark bliver beaglen og dens usædvanlige gode lugtesans brugt som f.eks. schweisshund, narkotikahund og bombehund.

Aktivitet og motion
Når man anskaffer sig en beagle, skal man først og fremmest sikre sig, at haven er forsvarligt hegnet ind. Hvis den først får færten af vildt, stopper den ikke for hverken hække i haven eller biler på vejen! Den elsker at være aktiv og udenfor, så den passer godt til en sportslig familie. Derfor bør man også overveje det en ekstra gang, hvis man vil have den i en lejlighed.

Temperament
Beaglen er en munter og glad hund, men med sin egen vilje. Man skal derfor være konsekvent i sin opdragelse og gerne deltage i et lydighedskursus. Det vil den kun nyde, da den er intelligent og har brug for mental stimulering.

Det er en oplagt familiehund, der både kommer godt ud af det med børn og fremmede.

Pleje
Pelsen er kort og kræver derfor næsten ingen pleje. Man kan med fordel børste pelsen for at fjerne døde hår fra pelsen.

Levealder
Beaglens forventede levealder er 12-15 år.

Tre andre hunde, der minder om racen

Beagle harrier
Beagle harrieren er en fransk race, der stammer fra en krydsning mellem beaglen og harrieren. Racen har fået sin størrelse fra harrieren og er derfor større end en beagle. Den har fremragende spor- og jagtegenskaber, hvilket stammer fra beaglen.

Basset hound
Basset hounden er kendt for sine korte ben og løse skind, der giver den et bedrøvet ansigtsudtryk. Det skal man ikke lade sig narre af, for den har sans for humor og en stor personlighed. Det er en god familiehund, som både er rolig, tålmodig og god mod børn.

Blodhund
Blodhunden har ligesom beaglen en fantastisk sporsans og er svær at stoppe, hvis først den får færten af noget. Blodhunden er godmodig og har en ’jo flere, jo bedre’-tilgang til gæster. Det er en stor hund, der gør, hvad der passer den, så det er vigtigt at være konsekvent i sin opdragelse.