Aktivering på varierende underlag

10770

Når der går rutine i hundelufteriet, er det let at man vælger de samme velkendte stier dag efter dag. Som regel finder vi vores favoritstier, der er lette at gå for os, men ikke altid så stimulerende og udfordrende, hverken fysisk eller mentalt, for hunden. For at komme ud af de vante rammer og måske finde nye ture at gå, kan det være en god idé at tænke i form af underlag.

Tekst: Louise Johansson Foto: Rune Fich Weischer.

 

Underlaget betyder meget for, hvordan hunden bevæger sig. Hvis vi ser til os selv, ved vi, hvor stor forskel der er på at gå eller løbe i vådt kontra tørt sand. For ikke at snakke om forskellen der er på sand og asfalt. Ved at gå ture på forskellige underlag kan du få en mere alsidig træning af din hund og derved styrke forskellige muskelgrupper hos din hund. Det er med hunde som med mennesker; en veltrænet krop klarer lettere hverdagens belastninger og holder som regel længere.

Asfalt er meget stumt og kan i længden slide på hundens led, men i passende mængder kan det også være med til at styrke dens led og sener. En jordsti har bedre svigt og vil nærmest hjælpe hunden med afsættet, når den løber – dette er mere skånsomt for ledende. Bevæger hunden sig ud i sand, vil den, i stedet for at få hjælp med afsættet, lægge kræfter på at trække benet op fra sandet. Den vil heller ikke få samme støtte, når den sætter poten ned igen, da sand er meget bevægeligt og let flyder ud. Dette giver større udfordringer til balancen og vil hjælpe til at træne de stabiliserende muskelgrupper, herunder core-muskulaturen, som er de vigtige muskler i ryg og mave, der støtter rygraden og har stor betydning for et sundt bevægelsesapparat.

Du kan også tænke i form af vegetation eller ujævnheder, når du vælger underlag. I lavt græs eller på jævn mark vil hunden have tendens til en slæbende bevægelse med benene, der føres horisontalt hen over jorden. Hvis du flytter den ud i høj vegetation, f.eks. lyng, vil hunden løfte benene mere i hvert skridt for at undgå at slå dem mod vegetationen. Dette vil særligt aktivere hundens rygmuskulatur.

Forskellige underlag er en enkel metode for at gøre de daglige gåture lidt mere spændene. De kan gøres både med hunden i og uden snor og kan samtidig kombineres med andre øvelser. Du kan f.eks. arbejde med at du bestemmer hvor hunden skal gå i forhold til dig. Prøv at placere hunden i rabatten, hvor den skal gå en strækning ved siden af dig, mens du selv går på vejen. Løser i dette, kan I måske prøve en sværere variant, hvor hunden går nogle meter i et vandløb, mens du går på bredden. På den måde får du også en helt ny variant af underlag – vand.

En anden type af underlagsøvelser er at finde forskellige, for hunden unaturlige, underlag, du lægger ud på jorden og træner den at gå på. Dette kan f.eks. være en oppustet luftmadras eller en presenning. Mange hunde kan finde det ubehageligt at gå på metal eller gitter, måske kan du finde metaltrapper eller køreramper at træne dette på.

Vær særligt opmærksom hvis du træner på glatte underlag, så hunden ikke får forstrækninger og vær opmærksom på hundens comfort-zone. Den skal udfordres, men i et passende tempo. Tænk på at hunden kan behøve optræning og langsom tilvænning til visse underlag, så træningen bliver opbyggende og ikke slidende på hunden. Gjort på den rigtige måde, vil det ikke alene træne hunden fysisk, den vil også få bedre selvtillid, når den føler sig dygtig og mere sikker på, hvordan den skal klare nye udfordringer. Oplagt på den rette måde, vil aktivering styrke hundens tillid til dig, da du som leder er den, der har guidet den igennem udfordringerne.